L 32 Lov om ændring af lov om tilskud til Grønlands landsråd og de grønlandske kommuner m.v.

Af: Minister for Grønland Holger Hansen (V)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 77 af 19-03-1975
Loven er ligesom lov om ændring af lov om Grønlands landsråd og kommunalbestyrelser m.v. (se nærmest foregående sag) et led i byrde- og opgavefordelingsreformen mellem staten, landsrådet og kommunalbestyrelserne i Grønland.

Forslaget til loven var en genfremsættelse fra folketingsårets 1. samling (se 1. samling, A. II. nr. 32). Det kom til 1. behandling sammen med forslaget til den ovennævnte lov.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 135 stemmer, medens 2 (VS) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Søren B. Jørgensen (S), Peter Brixtofte (V), Helge Dohrmann (FP), Poul Dam (SF), Svend Haugaard (RV), Hans Jørgen Lembourn (KF), Svend Erik Sørensen (KrF), Christian Arnfast (CD), Villy Fuglsang (DKP) og Steen Folke (VS)