L 267 Forslag til lov om ændring af lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten.

(Lejeværdi af bolig i egen ejendom).

Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandllng henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde følgende indhold:

„I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 350 af 6. juni 1975, foretages følgende ændring:

Efter § 15 H indsættes som ny paragraf:

„§ 15 J. Overstiger den i henhold til §§15 B-15 F beregnede lejeværdi af bolig i egen ejendom de fradragsberettigede udgifter, herunder det i § 15 G omhandlede standardfradrag, medregnes det overskydende beløb, uanset bestemmelsen i § 15 A, ikke i den skattepligtige indkomst."

§ 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1975."

Af bemærkningerne fremgår som begrundelse for forslaget, at beskatningen af det i forslaget omhandlede overskudsbeløb er en beskatning af en fiktiv indtægt, og at denne urimelighed vil forstørres af de nye betemmelser om forhøjelse af lejeværdien. I sammenhæng med, at den økonomiske situation nødvendiggør en forbrugsudvidelse, er det uacceptabelt, at der sker en indskrænkning af den disponible indkomst hos en tilfældig persongruppe af parcelhusejere.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med:

forslag til lov om midlertidig ændring af merværdiafgiftsloven (nedsættelse af afgiften) (af ministeren for skatter og afgifter). (Se A.I. 2. samling nr. 126) og de sammen med dette lovforslag behandlede sager (se Folketingstidende 1974-75, 2. samling forhandlingerne sp. 7593).

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets afslutning.
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Henning Christophersen (V), Svend Andersen (FP), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Mogens Glistrup (FP), Kjeld Wamberg (FP), Sigurd Ømann (SF), Hilmar Baunsgaard (RV), Gert Petersen (SF), Poul Schlüter (KF), Jens Møller (KrF), Erhard Jakobsen (CD), Knud Jespersen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)