Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Med loven ændres lov om statsgaranti for driftslån til ejere af fiskerfartøjer (se nærmest foranstående sag) således, at den samlede beløbsramme for lån til driftsformål udvides fra 15 til 35 mill. kr., og således, at overgrænsen for de lån, der ydes den enkelte fartøjsejer, forhøjes fra 50.000 til 100.000 kr. Endvidere udvides garantiperioden fra 5 til 6 år fra datoen for lånets optagelse. Endelig indsættes en bestemmelse i loven, hvorefter lånet gøres afdragsfrit i det første år, og hvorefter renten i det første år tilskrives lånet, der herefter afdrages i løbet af de følgende 5 år.

Efter en redegørelse for hovedindholdet af den ovenfor omtalte lov om statsgaranti for driftslån til ejere af fiskerfartøjer hedder det videre i fiskeriministerens fremsættelsestale:

„Da den siden da stedfundne udvikling inden for fiskerierhvervet fortsat har været præget af den almindelige konjunkturafmatning, hvilket bl.a. har givet sig udtryk i, at priserne på fisk og fiskevarer fortsat ligger på et meget utilfredsstillende niveau, har regeringen fundet det ønskeligt, at den nævnte beløbsramme på 15 mill. kr. forhøjes til 35 mill. kr., og at maksimum for det enkelte lån forhøjes fra 50.000 kr. til 100.000 kr. samtidig med, at lånets løbetid forlænges til 6 år, således at renter og afdrag i det første år af lånets løbetid tilskrives lånet, der herefter afdrages over 5 år.

Da afsætningsmulighederne for fisk og fiskevarer ikke ser ud til at blive afgørende forbedret inden for den nærmeste fremtid, må man derfor frygte, at en større del af det udøvende fiskerierhverv vil blive ført ud i store likviditetsvanskeligheder, der vil kunne medføre, at mange må indstille fiskeriet, såfremt der ikke gives den fornødne statsgaranti for lån. Jeg tillægger også den foreslåede udsættelse med betaling af renter og afdrag stor betydning i den foreliggende situation, både for fiskerne og deres leverandører, som i mange tilfælde har meget store udeståender."

Endelig udtalte fiskeriministeren, at lovforslaget skulle ses som led i de samlede bestræbelser, der fra regeringens side søgtes iværksat i den indeværende folketingssamling for at øge aktiviteten i erhvervslivet og dermed beskæftigelsen.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med de i alt 41 lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, der i den ekstracrdinære mødeperiode blev fremsat dels af regeringen dels af en række partier. Nærværende lovforslag blev dog ikke gjort til genstand for nogen egentlig selvstændig omtale ved 1. behandling.

I den af landbrugs- og fiskeriudvalget afgivne betænkning blev lovforslaget tillige med forslag til lov om statsgaranti for driftslån til vælcsthusgartnerier m. m. (se A.I. nr. 98) og forslag til lov om statsgaranti for driftslån til virksomheder inden for konsumfiskeindustrien (se nærmest følgende sag) indstillet til vedtagelse uændret af et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget). Et mindretal inden for flertallet (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) afgav dog følgende mindretalsudtalelse:

„Et mindretal inden for flertallet (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) kan på baggrund af den øjeblikkelige situation støtte forslagene. Mindretallet erkender henholdsvis væksthusgartneriets, fiskeriets og konsumfiskeindustriens betydning for beskæftigelsen såvel som de vanskeligheder, de befinder sig i, for gartneriets vedkommende især efter Danmarks tilslutning til EF.

Mindretallet understreger samtidig som sin principielle holdning, at mindretallet vil arbejde for, at de her anvendte statsgarantier, som i virkeligheden mest er en garanti til pengeinstitutterne med deres for erhvervene belastende høje rentefod og på deres betingelser, afløses af lån til mindre erhvervsdrivende til nødvendige produktive formål til en lav rente."

For så vidt angår den øvrige del af udvalget, afgaves følgende 2 mindretalsudtalelser:

„Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) finder det urimeligt, at staten påtager sig kautionsforpligtelser som omhandlet i lovforslagene, og indstiller derfor lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) har stillet en række ændringsforslag, hvorom henvises til forslagene og de ledsagende bemærkninger. Mindretallet kan ikke støtte lovforslagenes gennemførelse, medmindre de af mindretallet stillede ændringsforslag vedtages."

Efter at de af SF stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, hvor lovforslaget blev behandlet sammen med de ovenfor nævnte to lovforslag samt forslag til lov om ændring af lov om tilskud til dræning (se A. I. nr. 97) og forslag til lov om midlertidigt statstilskud til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger ved nybygning og forbedring m.v. af driftsbygninger på jordbrugs- og skovbrugsbedrifter (af Christophersen m. fl.) (se A. I. nr. 180), vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 125 stemmer (S, V, RV, KF, KrF, DKP og CD) mod 25 (FP og VS), medens 8 medlemmer (SF) hverken stemte for eller imod.