L 246 Lov om midlertidig ændring af lov om afgift af parfumer, toiletmidler m.v.

Af: Minister for skatter og afgifter Svend Jakobsen (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 440 af 16-09-1975
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven er foranlediget af den midlertidige nedsættelse af merværdiafgiften. Loven får isoleret set ingen virkninger på provenuet af parfumeafgiften.

Loven går ud på, at de hidtidige prismærker fortsat kan benyttes, hvorved man fritager virksomhederne for de udgifter, der ville være forbundet med ommærkning af varelagre, først ved nedsættelsen af merværdiafgiften og derefter på ny ved en tilbagevenden til den nugældende merværdiafgiftssats.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med:

forslag til lov om midlertidig ændring af merværdiafgiftsloven (nedsættelse af afgiften) (af ministeren for skatter og afgifter) (Se A. 1. 2. samling, nr. 12L) og de sammen med dette lovforslag behandlede sager
(se folketingets forhandlinger 1974-75, 2. samling, sp. 7593.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 152 stemmer; 8 medlemmer (KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Henning Christophersen (V), Svend Andersen (FP), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Mogens Glistrup (FP), Kjeld Wamberg (FP), Sigurd Ømann (SF), Hilmar Baunsgaard (RV), Gert Petersen (SF), Poul Schlüter (KF), Jens Møller (KrF), Erhard Jakobsen (CD), Knud Jespersen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)