Partiernes ordførere: Ingen bad om ordet ved 1. og 2. behandling. Ved 3. behandling: Kurt Hansen (VS).

Efter de hidtil gældende regler i valglovens § 83, stk. 2, pristalsreguleres såvel grundvederlag som omkostningstillæg efter samme regler som lønninger til statens tjenestemænd. For at sikre, at grundvederlaget — også efter den stedfundne ændring af tjenestemandslønningernes dyrtidsregulering m.v. — fortsat udgør samme beløb som lønnen til en tjenestemand i 28. lønramme, 3. løntrin, bestemmes det ved nærværende lov, at det i valglovens § 83, stk. 1, fastslås, at grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende samlede løn for en tjenestemand på skalatrin 40, idet dette udtryk af tekniske grunde er foretrukket i stedet for udtrykket „28. lønramme, 3. løntrin". Det bemærkes herved, at skalatrin 40 beløbsmæssigt er identisk med 28. lønramme, 3. løntrin.

For omlcostningstillæggets vedkommende er den hidtidige pristalsregulering med tre pct. for hver tre points' udsving i reguleringspristallet opretholdt, idet en regulering efter de nye tjenestemandsregler med 1.248 kr. årlig for hver tre points' udsving ville medføre en forhøjelse af dyrtidsportionerne til omkostningstillægget.

Som følge af den gennemførte lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal, hvorefter reguleringspristallet fremtidig vil blive beregnet med januar 1975 = 100, bestemmes endvidere — i overensstemmelse med den netop gennemførte ændrede beregning af tjenestemandslønningerne — at omkostningstillæggets grundbeløb pr. 1. oktober 1975 for hver enkelt sats fastsættes til det pr. 1. april 1975 gældende samlede beløb (grundbeløb + dyrtidstillæg) med tillæg af regulering for de to pristalspoints, der ved den hidtil gældende pristalsreguleringsordnings bortfald henstod som overskydende.

For så vidt angår en bestemmelse om at ophæve § 89 bemærkes følgende:

Ved de gennemførte ændringer i 1969 af valglovens regler om vederlag og pension for folketingets medlemmer blev pensionsreglerne fastsat i så nær overensstemmelse som muligt med principperne i tjenestemandslovgivningen, således som denne netop var blevet udformet ved reformen i sommeren 1969. Dette gjaldt også afskaffelsen af de hidtidige fortabelsesgrunde, idet det dog blev fundet rigtigst at fastholde bestemmelsen om, at pensionsret fortabes, såfremt den pågældende i henhold til grundloven ikke på ny vil kunne indvælges i folketinget på grund af en strafbar handling.

Ud fra den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt begrundet at opretholde en pensionsfortabelsesgrund for folketingets medlemmer, som ikke gælder for tjenestemænd og ministre, ophæves bestemmelsen nu med virkning for fremtiden.

Ved 3. behandling af lovforslaget kunne Kurt Hansen (VS) fuldt ud tilslutte sig den del af forslaget, som ophævede pensionsfortabelsesbestemmelsen for folketingets medlemmer, men måtte i øvrigt stemme imod lovforslaget, fordi der her var tale om nogle justeringer i forhold til det tvangsindgreb, der blev foretaget i marts måned.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 153 stemmer mod 3 (VS).