L 221 Forslag til lov om vikarbureauer.

Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Hensigten med lovforslaget var at bringe forhold vedrørende vikarbureauvirksomhed, der hidtil har været reguleret efter reglerne i kapitel 6 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., ind under en selvstændig lov.

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning fra flere partiers ordførere (V, FP, KF og KrF), medens andre (S, SF, DKP og VS) ikke kunne medvirke til forslagets gennemførelse.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Inge Fischer Møller (S), Ole Rötzler Møller (V), Leif Glensgård (FP), Ingomar Petersen (RV), Gert Petersen (SF), Erik Ninn-Hansen (KF), Svend Erik Sørensen (KrF), Freddy Madsen (DKP) og Kurt Hansen (VS)