Efter 1. behandllng henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde følgende indhold:

„§ 1. Gevinst og tab på fremmed valuta medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 2. Medregningen sker for det indkomstår, i hvilket gevinst eller tab er konstateret ved betaling, afhændelse eller anden retshandel.

§ 3. Denne lov gælder for indkomstår, der udløber senere end kalenderårsskiftet 1974-75."

Som begrundelse for lovforslaget anførtes bl. a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

„De internationale valutakurser er kommet ud i betydelige svingninger, som må befrygtes at ville fortsætte også i de kommende år.

For den enkelte erhvervsvirksomheds skatteevne kan det være aldeles afgørende, om man mere eller mindre tilfældigt er kommet til at entrere i en valuta, hvor udviklingen bevirker, at rettigheder eller forpligtelser, værdi og tyngde bliver en helt anden end forudset ved kontraheringen. I det omfang enkelte valutaer er særligt svage eller stærke, sætter det sig følger i form af, at rentesatserne bliver reguleret, således at der herigennem tages højde for udsigterne til valutakursbevægelser. Da renten påvirker opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er det urimeligt, at den del af kursforskydningen, som i virkeligheden er en skjult renteregulering, ikke behandles på samme måde. Dertil kommer, at det er særdeles stødende, at arbejdspladsers blomstring eller undergarg skal påvirkes så stærkt, som tilfældet nu er, af, at der opnås valutakursforskydninger, som ikke påvirker opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den hidtidige administrative og judicielle praksis på området frembyder så megen usikkerhed og tvivl, at det er påkrævet, at der hurtigst muligt skæres igennem med lovbestemmelser, der helst skal være enkle og klare, som det foreliggende forslag er udtryk for."

Ved 1. behandling fandt ministeren for skatter og afgifter lovforslaget meget vidtgående og administrativt besværligt, og han kunne derfor ikke anbefale dets gennemførelse. Det konservative folkepartis ordfører kunne i princippet støtte forslaget, og også ordførerne for venstre, det radikale venstre og kristeligt folkeparti udtalte positiv interesse for problemernes løsning, hvorimod ordførerne for sodaldemokratiet, socialistisk folkeparti og Danmarks kommunistiske parti var enten afvisende eller kritiske over for lovforslaget.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænlming herover inden folketingsårets afslutning.