Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.
Ved loven, der er en del af socialreformen, og som træder i kraft den 1. april 1976, er gennemført følgende:
A. Ændrede administrative regler vedrørende tilkendelse af førtidig folkepension.
Efter de nugældende og således også til den 1. april 1976 gældende regler kan en kommunalbestyrelse, når svigtende helbred eller andre særlige omstændigheder taler derfor, med samtykke af det i folkepensionslovens § 2, stk. 3, nævnte udvalg (førtidspensionsudvalget), undtagelsesvis tillægge en person folkepension fra det fyldte 60. år. Hvis ansøgning afslås, kan afgørelsen inden for en frist af 8 uger indbringes for førtidspensionsudvalget.
Ved lovændringen ophæves førtidspensionsudvalget, og revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse i 1. instans i sager om førtidig folkepension. Det sociale udvalg skal afgive en indstilling i sagen til nævnet. Det er hensigten, at sager om førtidig pension skal forberedes og forelægges for nævnet efter samme retningslinjer som sager om ydelser efter invalidepensionsloven. Nævnets afgørelse kan indbringes for den sociale ankestyrelse.
B. Ændrede regler for beregningen af rådighedsbeløbet, dvs. det beløb, hvoraf kommunerne yder personlige tillæg til pensionisten.
Rådighedsbeløbet beregnes efter gældende lov som visse procentdele af de i det foregående regnskabsår udbetalte pensionsgrundbeløb. Af rådighedsbeløbet dækkes endvidere efter gældende lov omsorgsforanstaltninger efter omsorgsloven, men disse udgifter skal efter bistandslovens ikrafttræden den 1. au-april 1976 afholdes efter denne lov, hvorfor der ved loven er foretaget en nedsættelse af rådighedsbeløbet, som samtidig er fastsat til et basisbeløb pr. pensionist i vedkommende kommune. Dette beløb var i lovforslaget anført med henholdsvis 370 kr. i hovedstadsområdet og 300 kr. i det øvrige land, men blev ved ændringsforslag i betænkningen fastsat til henholdsvis 387 kr. og 318 kr. under hensyn til, at sygesikringslovens brilletilskud til voksne er begrænset. De nævnte beløb, der pristalsreguleres to gange årligt, anvendes til ydelser af personlige tillæg til både folke-, invalièle- og enkepensionister.
C. Ændrede revisions- og regnskabsbestemmelser, således at de bliver identiske med invalidepensionslovens.
Det sociale udvalg er indsat i loven i stedet for kommunalbestyrelsen som kompetent ti] at træffe afgørelser på primærkommunalt plan.
Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om invalidepension. (Decentralisering m. v.) og
forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Ændringer vedrørende dispensationsenkepension, ophævelse af bestemmelserne om hjælp til enker m. v.). (Se de nærmest følgende sager).
I udvalgets betænkning stillede SFs og DKPs medlemmer af udvalget ændringsforslag om højere rådighedsbeløb, men dette blev forkastet ved 2. behandling.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 134 stemmer; 11 (DKP og VS) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.