Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven ændrer lov nr. 145 af 21. april 1965 om Danmarks erhvervsfond, som ændret senest ved lov nr. 288 af 14. juni 1974 på følgende punkter:

1. Lovens § 3, stk. 3, om elcsportkreditrådets sammensætning ændres således, at repræsentanten fra bankerne udnævnes fra Den Danske Bankforening og ikke Danske Bankers Fællesrepræsentation, hvilket er en følge af en i november 1974 vedtagen ændring i bankernes organisationsforhold, og det udvides med en repræsentant fra Danmarks Sparekasseforening, hvilket er en konsekvens af den ved lov nr. 199 af 2. april 1974 om banker og sparekasser skabte ligestilling med hensyn til virksomhedsområde.

2. Beløbsrammen, indenfor hvilken garantier og kautioner kan ydes (lovens § 8), forhøjes fra 15 milliarder kr. til 22 milliarder kr.

Beløbsrammens forhøjelse begrundes nærmere i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, og i den skriftlige fremsættelsestale, hvoraf især skal fremhæves:

Eksportkreditrådet har i skrivelse af 24. marts 1975 til handelsministeriet oplyst, at rådet er orienteret om, at der i løbet af kort tid vil fremkomme ansøgninger om yderligere kautioner og garantier i forbindelse med bygning af skibe for udenlandsk regning. Endvidere forventer rådet, at etableringen af Dansk Eksportfinansieringsfond pr. 1. april 1975 med det formål at medvirke ved den langfristede kreditgivning i forbindelse med eksport af danske kapitalgoder vil bevirke en stigning i rådets forpligtelser, idet den overvejende del af fondens lån forudsættes garanteret af eksportkreditrådet. Hertil kommer, at indførelsen af garantier for køberkreditter og af en kursgarantiordning for eksporttilgodehavender også vil medføre forpligtelser, der skal holdes inden for den i lov om Danmarks erhvervsfond fastsatte beløbsramme. Endelig har rådet oplyst, at der både inden for garanti- og kautionsområdet har været en stigende interesse hos eksporterhvervene og pengeinstitutterne for eksportkreditrådets medvirken.

Rådet har herefter givet udtryk for, at det vil være nødvendigt, at der gennemføres en væsentlig større forhøjelse af beløbsrammen end den, der fandt sted i juni 1974. I denne forbindelse har rådet fundet anledning til at bemærke følgende om de af rådet påtagne risici:

„Eksportkreditordningen er en forsikringslignende ordning baseret på princippet om, at præmieindtægterne i det lange løb skal dække de opståede tab samt udgifterne i forbindelse med ordningens administration. Ud fra forsikringsmæssige principper er en passende spredning af de påtagne risici derfor ønskelig.

Rådets medvirken ved eksport af skibe indebærer imidlertid i sig selv en tendens til risikokoncentration under hensyn til, at det drejer sig om store enkeltkontrakter, og tendensen til koncentration har i den seneste tid også i større udstrækning manifesteret sig ved eksport af andre kapitalgoder og ved ingeniørarbejder, især i forbindelse med eksport til de østeuropæiske lande og til lande i Mellemøsten. Eksempelvis skal nævnes, at rådets forpligtelser ved garantigivning på Irak er steget fra 6 mill. kr. til 1.043 mill. kr. i løbet af 12 måneder, i det væsentligste forårsaget af enkelte store kontrakter.

På trods af den øgede risikokoncentration har eksportkreditrådet ment at burde medvirke ved gennemførelsen af sådanne kontrakter, da rådets overtagelse af kommercielle og politiske risici i disse forretninger er en betingelse for overhovedet at gøre det muligt for danske eksportører at gøre sig gældende under de nu herskende forhold på det internationale marked. De købedygtige lande stiller ofte krav om levering af nøglefærdige anlæg, og det kan i disse tilfælde dreje sig om kontrakter på mange hundrede millioner kroner.

Endvidere finder rådet anledning til at bemærke, at man inden for kautionsområdet har fundet det påkrævet under den nuværende konjunkturafmatning, der ofte stiller forøgede krav til danske eksportvirksomheders likviditet, at medvirke til at dække opståede likviditetsbehov, selv om risikoen i forbindelse hermed i mange tilfælde er betydelig."

Ved lovforslagets 1. behandling beskæftigede ordførerne sig mest indgående med den foreslåede forhøjelse af beløbsrammen, inden for hvilken der kan ydes garantier og kautioner.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 133 stemmer mod 27 (FP og VS).