Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.

Loven indeholder en nyordning af den sammenfattende fysiske planlægning på det primærkommunale niveau og i forbindelse hermed ændrede regler om den mere detaljerede fysiske planlægning, som hidtil har givet sig udslag i navnlig partielle byplanvedtægter og bestemmelser i de kommunale bygningsvedtægter.

Loven bæres iflg. bemærkningerne til lovforslaget af 4 hovedhensyn:

For det første sigtes mod en sammenjatning og en forenkling af den gældende lovgivning om kommunernes byplanlægning.

Det andet hovedhensyn, som loven varetager, er en modernisering af de gældende lovbestemmelser om byplanlægning. Det væsentligste er den tilstræbte indholdsmæssige modernisering af de regler, der angår tilvejebringelse af byplaner, deres indhold og deres retsvirkninger.

For det tredje sigter loven mod en omfattende decentralisering.

Den nye ordnings hovedindhold er, at der generelt fastlægges visse rammer for planlægningen, som i øvrigt skal være i overensstemmelse med overordnet planlægning. Hvis disse rammer er overholdt, og den overordnede planlægning er fulgt, skal kommunalbestyrelserne selv kunne vedtage dispositionsplaner og lokalplaner ved en fornyet behandling af sagen, således at kommunalbestyrelsen får den afgørende indflydelse på planernes indhold.

Det fjerde hovedsigte med lovforslaget er at skabe bedre muligheder end hidtil for offentlighedens medvirken i den kommunale planlægning.

I loven tilgodeses behovet for øget offentlighed bl. a. ved bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en kortfattet redegørelse om hovedspørgsmål og planlægningsmuligheder i det forestående planlægningsarbejde til en offentlig debat, forinden et dispositionsforslag kan vedtages af kommunalbestyrelsen.

Nedenfor angives i hovedtræk lovens opbygning, idet der iøvrigt henvises til lovforslagets bemærkninger samt den af udvalget om fysisk planlægning afgivne betænkning, hvoraf fremgår, at lovforslaget undergik visse ændringer under udvalgsbehandlingen.

I kapitel 1 (§ 1) angives nogle af de hensyn, der skal forfølges ved den fysiske planlægning i henhold til loven, såvel under kommuneplanlægningen som under udarbejdelsen af lokalplaner.

I kapitel 2 (§§ 2-15) er samlet reglerne om den sammenfattende fysiske planlægning for hele kommunen, kommuneplanlægningen.

Kravene til kommuneplanernes indhold, der er noget udvidet i forhold til gældende praksis, er optaget i §§ 2-5, medens §§ 6-12 omhandler planernes tilvejebringelse.

I § 13 er fastsat retsvirkningerne af en kommuneplan, som dog suppleres af § 28, stk. 3, jfr. § 27.

Gennem § 14 markeres nødvendigheden af en rullende dispositionsplanlægning, og § 15 fik efter udvalgsbehandlingen flg. indhold ved den endelige vedtagelse:

„§ 15. Bestemmelserne i §§ 2-14 træder i kraft i en kommune ved godkendelsen af en regionplan, der omfatter kommunen.

Stic. 2. Dispositionsplaner og anden planlægning tilvejebragt af kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler kan af miljøministeren godkendes som midlertidige rammer for indholdet af lokalplaner.

Stk. 3. Efter forhandling med kommunalbestyrelsen kan miljøministeren samtidig med godkendelse efter stk. 2 foretage de ændringer og tilføjelser, som ministeren finder nødvendige for, at der tilvejebringes fornødne rammer for indholdet af lokalplanlægningen.

Stk. 4. Umiddelbart efter en godkendelse efter stk. 2 foretager kommunalbestyrelsen offentlig bekendtgørelse herom efter regler, der fastsættes af miljøministeren. De godkendte rammer skal være offentligt tilgængelige."

Kapitel 3 (§§ 16-30) omhandler indholdet og tilblivelsen af den mere detaljerede planlægning i form af kommunale lokalplaner, som vil afløse et betydeligt antal af de i dag kendte plantyper.

§ 16 fastlægger kommunalbestyrelsens ret og pligt til at tilvejebringe lokalplaner, hvis mulige indhold er angivet i §§ 18-19. Efter § 17 kan kommunalbestyrelsen nedlægge et foreløbigt forbud før gennemførelsen af en lokalplan, og §§ 21 og 23-24 giver nærmere regler for tilvejebringelsen af den enkelte plan indtil udløbet af fristen for fremsættelse af indsigelser mod et offentliggjort planforslag.

I §§ 25 og 26 er der foreslået regler til sikring af, at overordnet planlægning overholdes, og at statslige interesser tilgodeses. Efter § 27 kan lokalplanen gennemføres og få bindende virkning alene i kraft af kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af det pågældende forslag. Begrænsede undtagelser fra denne hovedregel er optaget i §§ 28 og 29.

Endelig foreskriver § 30 en offentlig bekendtgørelse og tinglysning af en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan.

I kapitel 4 (§§ 31-35) fastlægges retsvirkningerne af en lokalplan i det væsentlige i overensstemmelse med de retsvirkninger, der efter den gældende byplanlov er knyttet til godkendte byplanvedtægter.

I § 31 foreskrives pligten for enhver, private borgere såvel som offentlige myndigheder, til at overholde bestemmelserne i en lokalplan. §§ 32 og 33 giver en grundejer ret til i visse tilfælde at forlange, at kommunen overtager hans ejendom, og §§ 34 og 35 omhandler kommunalbestyrelsens ret til at foretage ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan.

Kapitel 5 (§§ 36-38) omhandler private byggeservitutter og har udgangspunkt i de gældende bestemmelser herom i de to byggelove. Det foreslås, at der ikke kan pålægges ejendomme servitutbestemmelser om forhold, som kan reguleres i en lokalplan, når kommunalbestyrelsen efter § 16 har pligt til at tilvejebringe en sådan plan.

Med bestemmelserne i lovforslagets kapitel 6 (§§ 39-45) overføres fra byggelovene — med visse ændringer — nogle af de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser, herunder de bestemmelser om mindste grundstørrelse, maksimal udnyttelsesgrad og maksimal bygningshøjde, som vil finde anvendelse, hvis andet ikke er bestemt i en lokalplan eller tidligere tilvejebragt byplanvedtægt. Af praktiske grunde ændres betegnelsen „udnyttelsesgrad" til „bebyggelsesprocent".

Kapitel 7 (§§ 46-51) indeholder en række administrative bestemmelser, herunder om dispensation (§ 47) og klage (§ 48). Det foreslås, at en dispensation fra bestemmelser, der tilgodeser nabointeresser, først kan meddeles, når der er givet de berørte naboer lejlighed til at udtale sig. Som et led i bestræbelserne for at inddrage borgerne direkte i beslutningsprocessen foreslås det dernæst, at dispensationer vedrørende forhold, der alene har lokal interesse, skal kunne gives af en grundejer- eller beboerforening i området, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at indføre en sådan ordning. Det foreslås endvidere, at der som hovedregel ikke kan ske administrativ påklage af det skøn, som en kommunalbestyrelse har anlagt under administrationen af loven og en lokalplan. I § 49 foreslås en udvidet adgang for borgerne til at indbringe forhold vedrørende bygge- og byplanlovgivningens overholdelse for domstolene.

Kapitel 8 (§§ 52-60) rummer forskellige bestemmelser bl. a. om følgerne af overtrædelser af loven eller en lokalplan.

Lovforslaget var på mange punkter identisk med det af venstreregeringen den 9. maj 1974 fremsatte lovforslag med samme titel (se årbogen 1973-74, side 370). I sin skriftlige fremsættelse anførte miljaministeren bl.a. følgende om baggrunden for lovforslagets tilblivelse:

„Et lovforslag om kommuneplanlægning blev fremsat i folketinget den 9. maj 1974, men bortfaldt ved udløbet af folketingsåret. Siden har lovforslaget været forhandlet med de kommunale organisationer, Industrirådet og landboorganisationerne samt en række faglige foreninger. Endvidere har lovforslaget været genstand for et omfattende studiekredsarbejde i alle landets kommuneforeninger.

Som et resultat af forhandlingerne og debatten fremtræder det lovforslag, der nu fremsættes, med en række ændringer i forhold til det tidligere lovforslag. Herom kan henvises til de fyldige bemærkninger til lovforslaget.

Det lovforslag, der nu fremsættes, er udarbejdet under den tidligere regering, og der har ikke været lejlighed for regeringen til inden fremsættelsen at foretage en detaljeret gennemgang af lovforslaget. Regeringen må derfor forbeholde sig eventuelt at stille ændringsforslag under folketingets behandling af lovforslaget."

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i anledning af forslag til lov om kommtmeplanlægning og forslag til byggelov (se nærmest følgende sag).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 128 stemmer mod 23 (FP), medens ingen undlod at stemme.