Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. I forhold til den gældende lov er de vigtigste af de nu gennemførte ændringer:

a. Lovens kap. I er ophævet. Kapitlet indeholdt regler om midlertidigt opsigelses forbud i visse kommuner suppleret med adgang til særlig lejeforhøjelse i kommuner, hvori lovens kap. I, men ikke kap. II er gældende.

Opsigelsesreglerne for hele landet findes herefter i lejelovens §§ 12-14. Den særlige adgang til at opsige lejere af beboelseslejligheder i velgørende stiftelser eller i ejendomme, der tilhører staten, er bortfaldet.

Reglerne om lejeforhøjelser i løbende lejemål er overført til lejelovens § 35.

b. Lovens kap. II om indskrænkninger i adgangen til lejeforhøjelser er ændret væsentligt.

1. Kapitlets gyldighedsområde er som udgangspunkt de kommuner, hvori reglerne er gældende den 31. marts 1975, og hvis registerfolketal overstiger 20.000. Anses det for påkrævet, at reglerne (fortsat) skal gælde i andre kommuner, kan kommunalbestyrelsen vedtage dette med simpel majoritet. I kommuner, hvor reglerne gælder, kan kommunalbestyrelsen med simpel majoritet ophæve gyldigheden.

2. Reguleringsbestemmelserne i lovens kap. II vedrører fremtidigt alene lejemål vedrørende beboelseslejligheder. Erhvervslejemål i de kommuner, der har huslejeregulering, følger herefter samme regler som erhvervslejemål i det øvrige land, jfr. lejelovens regler herom.

3. For beboelseslejemål i de regulerende kommuner gælder princippet om omkostningsbestemt leje. Med grundlag i reglerne herom overlades det i første række til parterne selv — herunder det ved lejelovsændringen etablerede beboerdemokrati — at træffe aftale om lejens størrelse og andre lejevil- kår.

4. For at sikre ejendommens forsvarlige vedligeholdelse udvides pligten til at hensætte andele af lejen på en vedligeholdelseskonto, og der etableres i ældre ejendomme herudover en opretningskonto (§ 15).

5. Huslejenævnene opretholdes til at træffe afgørelse i tilfælde af uenighed mellem ejer og lejer. Nævnene skal efter begæring også afgøre uenighed om skatteforhøjelser og varmeregnskaber. Ankenævnene i de større kommuner uden for Københavns kommune ophæves. Gebyrreglerne er ændret. Ved indbringelse for domstolene af næ vnsaf gør elser skal nævnene ikke længere medindstævnes. Fristen for indbringelse — klagefristen — er forlænget fra 3 til 4 uger. I konsekvens heraf er udsendt bekendtgørelse af 21. marts 1975 om fremgangsmåden ved behandling af sager for huslejenævn.

Der er åbnet mulighed for, at justitsministeriet efter klagefristens udløb kan tillade indbringelse af nævnsafgørelser for boligretten inden 1 år efter afgørelsen (§ 30).

6. Reglerne om forbedringer er i det væsentlige opretholdt (§ 13).

Det er dog fastsat, at en behørigt varslet lejeforhøjelse kan oppebæres, når forbedringsarbejdet er taget i brug med pligt for udlejeren til at regulere, såfremt huslejenævnet nedsætter beløbet.

I reglerne om huslejenævnskontrol med forbedringer er som konsekvens af princippet om omkostningsbestemt leje udeladt reglen om, at der kan fastsættes generelle retningslinjer for lejeforhøjelser som følge af forbedringer, at lejeforhøjelsens størrelse kan kræves godkendt på forhånd, de særlige regler om fuldmodernisering samt bestemmelserne vedrørende restaureringsarbejder.

7. Reglerne om lejeforhøjelse (og lån fra Grundejernes Investeringsfond) til istandsættelsesarbejder er ophævet. I § 3 i ændringsloven er der skabt hjemmel for, at allerede givne tilsagn om lån til sådanne arbejder kan danne basis for, at lejeforhøjelse kan oppebæres også efter overgang til omkostningsbestemt leje.

8. Det lovmæssige krav om forrentning af visse beboerindskud er bortfaldet.

c. Lovens kap. III om særligt huslejenævns kontrol med enkeltværelser m.v. i visse kommuner er ændret således, at huslejenævnet på lejerens begæring yder beskyttelse af lejere af enkeltværelser mod urimelige opsigelser og urimelige huslejer efter lejelovens §§ 35-36.

d. De i Grundejernes lnvesteringsfond bundne beløb kan forlanges frigivet til forbedringer. Adgangen til udlån fra investeringsfonden lempes bl. a. ved ophævelse af reglen om, at lån ikke må ydes til opfyldelse af krav om forbedringer, stillet af myndighederne.

Adgangen til udlån til vedligeholdelse er ophævet.

Der er hjemmel til at yde lån til etablering af gård- og haveanlæg uden pant i ejendommen, hvis kommunen garanterer for lånet.

e. I overensstemmelse med hidtidig lovgivning er bindingspligten for dele af lejeforhøjelser m. v. udløbet. Der skal ikke bindes dele af lejen, der vedrører tiden efter udgangen af marts 1975. Den hidtidige lovgivnings bindingsregler gælder fortsat for så vidt angår leje, der erlægges for tiden indtil 1. april 1975.

f. 1. Boliganvisningsreglerne er lempet, således at 1 og 2 værelses lejligheder undtages fra disse regler. Større lejligheder kan udlejes til husstande med mindst 1 barn uden udvalgets godkendelse.

2. I konsekvens af de lempeligere boliganvisningsregler er bestemmelserne om godkendelse på betingelse af indgåelse af fremlejemål (§ 46, stk. 3) ophævet. Det samme gælder reglen om, at et efterlevende husstandsmedlem i visse tilfælde kunne nægtes ret til at fortsætte et lejemål, når boliganvisningsudvalget anviste anden passende bolig (§ 49).

3. Reglen i lovens § 67 om begrænsninger i enliges adgang til at leje lejlighed, uanset om boliganvisningsreglen gælder, er ophævet.

4. Reglen i lovens § 67 a om begrænsninger i ejerlejlighedskøberes adgang til at bebo den købte lejlighed er ligeledes ophævet.

g. Svarende til reglerne for salg af aktier og andelsbeviser, kombineret med brugsret til en bolig, er der indført straf for salg af en anpart af en ejendom, kombineret med brugsret til en lejlighed, når sælgeren har udnyttet køberens boligsituation til at forlange en overpris (§ 69 b).

Forholdet til lov om leje.

Efter lovændringen vedrører bestemmelserne i boligreguleringsloven kun lejemål, der omfatter beboelse. Alle andre lejemål følger lejelovens regler.

Hvor boligreguleringslovens bestemmelser om huslejeregulering gælder, supplerer disse lejelovens regler om leje og lejevilkår med særlige forskrifter, der beskytter lejeren, samt med huslejenævnets adgang til at prøve lejens rimelighed m.v.

Boliganvisningsreglerne berører ikke virkningen af lejelovens regler, men fastsætter bestemmelser om, til hvem ledige lejligheder kan udlejes.

Bestemmelserne om forbud mod sammenlægning og nedlwgning af lejligheder m.v. begrænser ejerens dispositionsret med hensyn til beboelseslejligheders anvendelse, men bevirker ej heller ændringer i lejelovens bestemmelser. Reglen i § 66 om adgang til fremleje af dele af en lejlighed (enkelte værelser til beboelse) mod en fremlejeafgift begrænser dog forbudet mod fremleje i lejelovens § 53, stk. 2.

Den foreliggende ændringslov er udarbejdet på grundlag af retningslinjerne i den boligpolitiske aftale, som socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti den 11. juni 1974 blev enige om at gennemføre. Lovforslaget var i overensstemmelse med et lovforslag, der blev fremsat den 2. oktober 1974, og som ikke nåede at blive gennemført, inden nyvalg til folketinget blev udskrevet den 5. december 1974 (se 1. samling A.II. nr. 22). I det foreliggende forslag var dog medtaget visse ændringsforslag, som de seks partier var nået til enighed om at medtage ved genfremsættelsen, samt visse redaktionelle ændringer.

De øvrige lovændringer, som følger af den boligpolitiske aftale, er behandlet i Folketingsårbogen under A.I. nr. 7 (Lov om boligbyggeri) og A.I. nr. 9 (Lov om ændring af lov om leje. (Opsigelsesbeskyttelse, beboerdemokrati og bytteret m. v.)).

Det bemærkes, at den foreliggende lov blev gjort til genstand for fornyet behandling og ændring i folketingssamlingen. Der kan i den forbindelse henvises til den nærmest følgende sag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 109 stemmer mod 41 (FP, SF, DKP og VS); 5 medlemmer (CD, Patursson og Rosing) stemte hverken for eller imod.