Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget. Om de af loven medførte vigtigste ændringer hedder det i arbejdsministerens fremsættelsestale:

„Landsarbejdsnævnet får således udvidede opgaver og beføjelser i forbindelse med budgetlægning, herunder fordeling af de økonomiske og personalemæssige ressourcer til de enkelte arbejdsmarkedsnævn. Landsarbejdsnævnet skal endvidere meclvirke i spørgsmål af generel og principiel karakter i forbindelse med arbejdsformidlingens almindelige virksomhed, men derimod ikke i arbejdsdirektoratets daglige administration og behandlingen af konkrete sager.

Landsarbejdsnævnets medlemmer får indstillingsret til arbejdsministeren vedrørende dennes beskikkelse af formanden. Efter gældende regler er arbejdsdirektøren født formand.

De lokale arbejdsmarlcedsnævn får efter forslaget ligeledes udvidede opgaver og beføjelser i forbindelse med budgetlægning og det løbende forbrug af ressourcer inden for det enkelte arbejdsformidlingskontors budgetramme. Arbejdsmarkedsnævnene får endvidere udvidet adgang til medvirken i spørgsmål af generel, principiel og koordinerende karakter.

Arbejdsmarlcedsnævnets medlemmer får adgang til selv at udpege formanden for nævnet. Efter gældende regler har amtsrådet indstillingsret til arbejdsministeren."

Loven trådte i kraft den 1. oktober 1975.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse hedder det i arbejdsministerens fremsættelsestale:

„Baggrunden for lovforslaget er en henvendelse i april 1974 fra det arbejdsmarkedspolitiske udvalg til den daværende arbejdsminister.

Landsorganisationen og Dansk Arbejdsgiverforening har gennem dette initiativ ønsket at medvirke til, at såvel landsarbejdsnævnet som de lokale arbejdsmarkedsnævn blev sat i stand til — og blev inspireret til — at gøre en mere aktiv indsats i arbejdsmarkedspolitikken, end det hidtil har været tilfældet. På det lokale plan ønsker man, at nævnene i højere grad engagerer sig i biskæftigelsesfremmende planer af forskellig slags, i omskoling, i specialarbejderuddannelse, i egnsudviklingsprojekter etc.; på det centrale plan går man
ind for, at landsarbejdsnævnet får ikke bare en rådgivende rolle som hidtil, men et direkte medansvar og medindflydelse vedrørende forbruget af arbejdsformidlingens ressourcer på de skiftende opgaver.

Hovedorganisationerne stillede derfor i fællesskab via det arbejdsmarkedspolitiske udvalg forslag om, at man i loven tillagde de omtalte nævn en sådan kompentence, at de personer, der vælges til nævnene, ikke blot har interesse og engagement i arbejdsmarkedsforhold, men også har mulighed for at tage initiativer og medansvar for, hvad der sker.

Arbejdsministeriet kan tiltræde hovedorganisationernes synspunkter og hensigter."

Lovforslaget fik ved 1. behandling en overvejende velvillig modtagelse af ordførerne fra S, V, RV, KF, SF og KrF, idet dog især Ingomar Petersen (RV) og Burgdorf (KF) beskæftigede sig kritisk med bl. a. spørgsmålet om honorarer til formændene for landsarbejdsnævnet og arbejdsmarkedsnævnene. Ordførerne fra FP, DKP og VS stillede sig derimod kritiske over for lovforslaget, som efter deres opfattelse ville medvirke til at cementere den offentlige arbejdsformidling.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede udvalget 2 af arbejdsministeren tiltrådte ændringsforslag, hvorefter Akademikernes Centralorganisation sammen med Ingeniør-Sammenslutningen får sæde i landsarbejdsnævnet, ligesom Teknisk Landsforbund får mulighed for at udpege et medlem af landsarbejdsnævnet sammen med FR (Fællesrepræsentationen), Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark og Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, der efter det fremsatte lovforslag allerede havde denne adgang.

I betænkningen opfordrer udvalget endvidere arbejdsministeren til at fastsætte honorarer til formændene for landsarbejdsnævnet og arbejdsmarkedsnævnene, så de nøje svarer til det faktiske arbejde, der er forbundet med hvervene som formænd for nævnene, samt til at drøfte den endelige fastsættelse af honorarerne med arbejdsmarkedsudvalget.

Endelig indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets og venstresocialisternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af udvalget stillede ændringsforslag. For så vidt angår FP og VS, hedder det videre i betænkningen:

„Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) kan tiltræde de af udvalget stillede ændringsforslag, men ønsker ikke at medvirke til at cementere den offentlige arbejdsformidling ved, at de lokale arbejdsmarkedsnævn nu skal være medansvarlige ved administrationen af den offentlige arbejdsformidling.

Mindretallet har også gennem udvalgsbehandlingen fået indsigt i, at forslaget vil kræve ekstra skatteydermidler.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget), der kan tiltræde de af udvalget stillede ændringsforslag, indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med følgende bemærkninger:

Mindretallet finder, at der i forbindelse med lovforslaget er tale om en yderligere cementering af den statslige formidling af arbejdskraft, hvilket mindretallet konsekvent har været imod lige fra lovændringen i 1968.

Den øgede kompetence, der nu søges tillagt såvel landsarbejdsnævnet som de lokale arbejdsmarkedsnævn, ser mindretallet som et led i et stadigt forsøg på at integrere Dansk Arbejdsgiverforening, LO og andre interesseorganisationer i et snævert samarbejde med staten, hvilket mindretallet er erklæret modstander af.

Derimod kan mindretallet gå ind for bl. a. Akademikernes Centralorganisations optagelse i landsarbejdsnævnet, fordi det hermed ser en mulighed for at udjævne forskellene mellem håndens og åndens arbejdere, og fordi det håber, at akademikerne vil komme til at forstå, at de også er arbejdere og står i samme modsætningsforhold til arbejdskøberne som arbejderklassen."

Efter at de af udvalget stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling uden afstemning, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 103 stemmer (S, V, RV, KF, SF, KrF og CD) mod 26 (FP og VS), medens 3 medlemmer (DKP) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.