Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

I forhold til den gældende lov er de vigtigste af de nu gennemførte ændringer:

a. Der åbnes mulighed for indførelse af beboerdemokrati i større private udlejningsejendomme, jfr. lovens § 57 a. Der henvises endvidere til boligministeriets bekendtgørelse af 21. marts 1975 om beboerrepræsentation.

I ejendomme med beboerrepræsentation kan flertallet af lejerne kræve, at ejendommen i tilfælde af salg tilbydes dem til overtagelse på andelsbasis, lovens § 57 b.

Beboerrepræsentanter kan ikke opsiges efter lejelovens § 14, stk. 1, nr. 4.

b. Der indføres bytteret for lejere i større ejendomme, jfr. lovens § 62 a.

c. 1. Den almindelige opsigelsesbeslcyttelse for lejere af beboelseslejligheder og erhvervslejemål er overført fra boligreguleringsloven til lejeloven, således at den gælder permanent i hele landet, jfr. lovens § 12.

2. Samtidig er adgangen til at opsige uefterTettelige lejere søgt lettet, jfr. lovens § 14, stk. 1, n". 5.

d. Som konsekvens af ændringen af opsigelsesforbudet er lejelovens regler om forhøjelse eller nedsættelse af husleje ændret væsentligt.

Den hidtidige adgang for udlejere af lejemål i kommuner uden opsigelsesforbud til at opsige lejere med hhv. 3 og 5 års mellemrum og adgangen for udlejere i kommuner med opsigelsesforbud, men uden huslejeregulering med tilsvarende mellemrum at kræve lejen justeret, er erstattet af nye bestemmelser, der også gælder i rene erhvervslejemål i kommuner, der opretholder lejekontrol.

I alle disse lejemål, hvor reglerne således bliver ens, kan udlejeren kræve lejen forhøjet, hvis den er væsentligt lavere end det lejedes værdi. Forhøjelsen, hvis størrelse kan forlanges efterprøvet af boligretten, kan kræves 2 år efter lejemålets indgåelse eller 2 år efter, at der senest er rejst krav efter denne bestemmelse. I lejemål om hus eller husrum, der helt eller delvis anvendes til andet end beboelse, kan kravet dog tidligst få virkning 5 år efter lejemålets ikrafttræden eller 5 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter denne bestemmelse. Lejeren har til enhver tid ret til at kræve lejen nedsat, hvis lejen er væsentligt højere end det lejedes værdi. Om disse regler henvises til lovens § 35.

Specielt om aftaler om lejeforhøjelse efter pristal eller lignende henvises til ændringslovens § 3, stk. 2.

e. Reglerne om lejeforhøjelse for forbedringer er ligeledes gjort ens for de pågældende lejemål. Den hidtidige adgang til at opsige lejeren i visse kommuner, når han ikke ville indgå på den af udlejeren krævede lejeforhøjelse for en forbedring, er således erstattet af en mere generel regel om, at lejeforhøjelsen i mangel af enighed fastsættes af boligretten, jfr. lovens § 35.

/. Kloakbidrag og lign., der pålignes en udlejer som et éngangsbeløb, kan udlignes gennem en årlig lejeforhøjelse på 10 pct. af ydelsen, jfr. lovens § 43.

g. Reglerne om varmeregnsJcaber er ændret væsentligt:

1. Fremtidige varmeregnskaber må kun omfatte brændselsudgiften, jfr. lovens § 44.

2. Reglen får virkning fra udløbet af den varmeregnskabsperiode, der løber ved lovændringens ikrafttræden. Fra denne periodes udløb får udlejere ret til en lejeforhøjelse svarende til gennemsnittet af de sidste 3 års udgifter, der hidtil lovligt har været pålignet varmeregnskabet bortset fra brændselsudgiften, jfr. ændringslovens § 3.

3. Varmeregnskabet kan kræves fremlagt på ejendommen eller i vedkommende byområde, jfr. lovens § 51, stk. 2. Reglerne om efterfølgende ændringer er forenklede, jfr. lovens § 51, stk. 6.

4. Når nyordningen er gennemført, får en udlejer ret til at flytte ejendommens varmeregnskabsperiode, jfr. lovens § 51.

5. Udlejeren får adgang til at forhøje a conto-varmebidrag, således at de kan dække den forventede udgift, jfr. lovens § 48.

6. Retten til forrentning af udlæg er bortfaldet, jfr. lovens § 44.

7. Pligten til at erlægge a conto-varmebidrag bortfalder, hvis lejeren ikke 6 måneder efter varmeiegnskabsperiodens afslutning har modtaget varmeregnskab, jfr. lovens § 51.

h. Udlejer og lejer har ret til at aftale, at lejeren skal have godtgjort udgifter til de af ham bekostede forbedringet, jfr. lovens § 55 a. Lejerne har ved en ændring af lovens § 55 udtrykkeligt fået ret til at installere termostatventiler.

i. Et husstandsmedlem har ret til at overtage lejerens lejlighed ved lejerens død, når samlivsforholdet har varet 2 år (hidtil 5 år). Husstandsmedlemmet har samme ret, hvis lejeren på grund af sygdom eller alder flytter på plejehjem eller lignende. Der henvises til lovens § 61.

j. Misligholdelse med lejebetaling kan kun medføre ophævelse af lejeaftalen, når lejeren har oversiddet et påkrav, jfr. lovens § 63, men udlejeren kan forlange et gebyr for den for sene betaling, jfr. lovens § 33, stk. 3.

k. Reglerne om boligretter er ændret, således at lægdommerne kun skal medvirke, når retten bestemmer det eller en af parterne begærer det. Lægdommere kan udnævnes, selv om de ikke bor i retskredsen. Der henvises til lovens §§ 69 og 70.

1. Reglerne om mellemmænd er ændret således:

1. de nærmere regler gøres ensartede over hele landet ved en generel bekendtgørelse i stedet for lokale regulativer,

2. autorisation som mellemmand betinges af en sikkerhedsstillelse på 100.000 kr.,

3. kontrollen med vederlagets rimelige størrelse renlægges til monopoltilsynet,

4. der indføres udtrykkelig pligt til tilbagebetaling af depositum, indskrivningsgebyr o. lign. til den, der afstår fra bistand fra mellemmanden.

Der henvises herom til lovens § 72, til boligministeriets bekendtgørelse af 21. marts 1975 om mellemmandsvirksomhed.

Endvidere er det særlige forbud i lovens § 72, at udlejere m. fl. kræver vederlag for genudlejning i tilfælde, hvor de har medvirket ved en opsigelse, bortfaldet.

m. I de tilfælde, hvor udlej er en har pligt til at vedligeholde lejligheden, skal der på vedligeholdelseskontoen efter lovens § 32 hensættes mindst 6 kr. pr. m2 bruttoetageareal.

Den foreliggende ændringslov er udarbejdet på grundlag af retningslinjerne i den boligpolitiske aftale, som socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti den 11. juni 1974 blev enige om at gennemføre. Lovforslaget var i overensstemmelse med et lovforslag, der blev fremsat den 2. oktober 1974, og som ikke nåede at blive gennemført, inden nyvalg til fclketinget blev udskrevet den 5. december 1974. (Se 1. samling A.IL nr. 21). I det foreliggende lovforslag var dog medtaget visse ændringsforslag, som de seks partier var nået til enighed om at medtage ved genfremsættelsen.

De øvrige lovændringer, som følger af den boligpolitiske aftale, er behandlet i Folketingsårbogen under: A.I. nr. 7 (Lov om boligbyggeri) og A.I. nr. 10 (Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene). Sidstnævnte lov blev gjort til genstand for fornyet behandling i folketinget, se A.I. nr. 11.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 133 stemmer mod 22 (FP); 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.