L 126 Lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal.

Af: Økonomiminister Per Hækkerup (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 52 af 11-03-1975
Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Ved loven indføres, at reguleringspristallet fremtidig beregnes med januar 1975 = 100.

I de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, fremhæves det, at lovforslaget må ses som led i de af regeringen på grundlag af forligsmandens til parterne udleverede skitse af 4. marts 1975 til en 2-årig overenskomst for tiden 1. marts 1975 til 28. februar 1977 fremsatte lovforslag.

Lovforslaget blev behandlet sammen med en række andre forslag i forbindelse med forlængelsen af de kollektive overenskomster.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 148 stemmer mod 11 (DKP og VS); 10 medlemmer (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Kjeld Olesen (S), Henning Christophersen (V), Mogens Glistrup (FP), Hilmar Baunsgaard (RV), Gert Petersen (SF), Henning Philipsen (SF), Erik Ninn-Hansen (KF), Jens Møller (KrF), René Brusvang (CD), Knud Jespersen (DKP), Steen Folke (VS) og Kurt Hansen (VS)