Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med de i det følgende omtalte forslag til lov om ændring af lov om offentlig forsorg. (Ændret klageadgang), forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Ændret klageadgang), forslag til lov om ændring af lov om, social bistand. (Ændret klageadgang), forslag til lov om ændring af lov om revalidering. (Ændret klageadgang) og forslag til lov om ændring af lov om børne- og ungdomsforsorg. (Ændret klageadgang), forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring. (Ændret klageadgang m. v.), forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Overførsel af opgaver fra socialministeriet til sikringsstyrelsen, ventetillæg samt ændret klageadgang m. v.), forslag til lov om ændring af lov om ændring af invalidepension m. v. (Overførsel af opgaver fra socialministeriet til sikringsstyrelsen, ændret klageadgang m. v.) og forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Overførsel af opgaver fra socialministeriet til sikringsstyrelsen, ændret klageadgang m. v.).

Over de tre sidstnævnte lovforslag blev der afgivet særskilt betænkning, og de kom til 2. og 3. behandling senere end de øvrige lovforslag.

Lovforslagenes baggrund er følgende:

Lov nr. 227 af 27. maj 1970 om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender trådte i kraft 1. juli 1970, dog således, at en række bestemmelser først skulle træde i kraft på et senere tidspunkt efter socialministerens bestemmelse. Ved loven blev den administrative opbygning af det sociale tryghedssystem fastlagt efter de hovedlinier, som var kommet til udtryk i socialreformkommissionens 1. betænkning. I loven blev således angivet rammerne for den organisatoriske og administrative opbygning af virksomheden på det sociale og sundhedsmæssige område — bortset fra sygehusvæsenet — på kommunalt, amtskommunalt og centralt niveau.

På grundlag af socialreformkommissionens 2. betænkning fra 1972 (betænkning nr. 664/72) fremsatte socialministeren i januar 1973 forslag til lov om social bistand, der efter 2. genfremsættelse blev vedtaget i juni 1974 (lov nr. 333 af 19. juni 1974).

Forslaget til nærværende lov, der blev gennemført uden anden ændring end udskydelse af ikrafttrædelsen til 1. juli 1975, omfatter en række ændringer, der nødvendiggøres af bistandslovens regler om overførelse af børne- og ungdomsværnenes opgaver til de sociale udvalg samt om decentralisering af ansvaret for oprettelse og drift af sociale institutioner og ændring af tilsynsfunktionerne.

Endvidere er det en følge af reglerne i bistandsloven, at der senest ved lovens ikrafttræden den 1. april 1976 på det regionale plan skal findes amtsankenævn, og at der må være et revaliderings- og pensionsnævn ikke alene for hver amtskommune, men også for København og Frederiksberg.

Herudover omfatter loven visse ændringer, der er foreslået af de kommunale organisationer. Det drejer sig dels om at bringe reglerne for udarbejdelse af udbygningsplaner på det sociale og sundhedsmæssige område i overensstemmelse med tilsvarende regler i skolestyrelsesloven, dels om ophævelse af reglerne om regulativer for kommunernes og amtskommunernes social- og sundhedsforvaltninger og indberetninger om disse forvaltningers virksomhed.

Endelig er — i overensstemmelse med de overvejelser, der foregår om statsamternes fremtid — gennemført en ændring af reglerne om revaliderings- og pensionsnævnenes sammensætning, hvorved amtmanden udgår som fast medlem. Samtidig bestemmes, at der i nævnene optages repræsentanter for den sociale sagkundskab i kommunerne.

I socialudvalgets betænkning anføres, at navnlig spørgsmålene om amtsankenævnenes sammensætning, deres sekretariatsbistand samt tidspunktet for deres oprettelse har været drøftet i udvalget, og i betænkningen anføres en række mindretalssynspunhter om disse forhold.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 132 stemmer mod 10 (DKP og VS); 10 (SF og Hjortnæs (S)) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.