Lov nr. B 2 af 26. marts 1975.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Finanslovforslaget udviste ved fremsættelsen samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet til et beløb af ca. 63,3 milliarder kr. og udgifter til et beløb af 66,2 milliarder kr., hvilket under hensyntagen til nettokapitaludgifter på ca. 3,6 milliarder kr. ville give et kasseunderskud på ca. 6,5 milliarder kr. De tilsvarende tal i den vedtagne finanslov blev indtægter ca. 62,1 milliarder kr., udgifter ca. 67,9 milliarder kr., nettokapitaludgifter ca. 3,6 milliarder kr. og kasseunderskud ca. 9,4 milliarder kr.

Finanslovforslaget blev fremsat før regeringsskiftet af daværende finansminister Anders Andersen, der udtalte:

„Forslaget er en uændret genfremsættelse af det finanslovforslag, som regeringen fremsatte den 29. november 1974 (se nærværende årbog 1. samling A.II. nr. 1.), og som bortfaldt ved udskrivelse af folketingsvalg.

Regeringen har fundet det rigtigst at genfremsætte forslaget straks efter folketingets samling for derved at give folketinget og finansudvalget længst mulig tid til forslagets behandling."

Finanslovforslagets 1. behandling blev den første egentlige politiske debat i folketinget efter folketingsvalget og kom derfor til — udover finanslovforslaget — at dreje sig om såvel regeringen venstres samlede økonomiske politik som regeringens stilling i folketinget efter valget.

Foruden de foran nævnte ordførere talte Rosing (Grønl.), Hanne Reintoft (DKP), Lars Emil Johansen (SF), Brusvang (CD), Glistrup (FP), Jens Møller (KrF), Jens Peter Jensen (V) og Lembourn (KF), og endvidere deltog foruden finansministeren også statsministeren og ministeren for Grønland i debatten.

Under behandlingen fremsatte Kjeld Olesen (S) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget konstaterer nødvendigheden af en langsigtet og holdbar økonomisk politik til gavn for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen,

opfordrer tinget statsministeren til at træde tilbage og derved give mulighed for frie forhandlinger ud fra ønsket om dannelsen af en bred flertalsregering,

hvorefter tinget fortsætter behandlingen af forslag til finanslov for finansåret 1. april 1975-31. marts 1976."

Hertil stillede Schlüter (KF) følgende ændringsforslag:

„2. afsnit affattes således:

„beslutter tinget, at der skal gives mulighed for nye forhandlinger ud fra ønsket om dannelsen af en bred flertalsregering"."

Senere stillede Wilhjelm (VS) følgende ændringsforslag:

„Ordene „frie forhandlinger ud fra ønsket om dannelsen af en bred flertalsregering" udgår og erstattes af: „forhandlinger om dannelse af en ny regering"."

Det af Schlüter (KF) stillede ændringsforslag blev efter afstemning ved navneopråb (se Folketingstidende 1974-75, 2. samling, sp. 224-26) forkastet med 90 stemmer mod 86; 3 medlemmer var fraværende.

Det af Wilhjelm (VS) stillede ændringsforslag forkastedes derefter med 155 stemmer mod 4 (VS); 17 medlemmer (SF og DKP) stemte hverken for eller imod.

Det af Kjeld Olesen (S) fremsatte dagsordensforslag blev derefter efter afstemning ved navneopråb (se Folketingstidende 1974-75, 2. samling, sp. 226-28) vedtaget med 86 stemmer mod 85: 5 medlemmer stemte hverken for eller imod; 3 medlemmer var fraværende.

Finanslovforslaget overgik derefter til 2. behandling og henvistes til finansudvalget.

Statsministeren (Poul Hartling) fremsatte derefter i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 2, følgende udtalelse:

„Efter at det er konstateret, at et flertal i folketinget har vedtaget en opfordring til regeringen om at træde tilbage, ønsker jeg at meddele folketinget, at jeg i morgen vil anmode dronningen om regeringens afsked."

Efter den socialdemokratiske regerings tiltrædelse den 13. februar 1975 fremsatte statsminister Anker Jørgensen den 20. februar en erklæring (se Folketingstidende 1974-75, 2. samling, sp. 237-45). Heri udtalte han (se sp. 242) bl. a. følgende:

„Folketinget skal i løbet af godt en måned gennemføre finansloven for det kommende år. Udgangspunktet må rent praktisk blive det forslag, som blev fremsat af den tidligere regering.

Det er tinget bekendt, at vi ikke kunne tilslutte os alle de besparelser, som blev foreslået. Finansministeren vil i udvalget stille forslag om de ændringer, regeringen ønsker, og søge at opnå så bred enighed som muligt om de nødvendige og de forsvarlige besparelser."

I den af finansudvalget afgivne betænkning over finanslovforslaget var der af finansministeren stillet nogle ændringsforslag, der udelukkende vedrørte omflytning af bevillingsforslag til overensstemmelse med den nuværende fordeling af forretningsområder mellem ministerierne. Ændringsforslagene medførte ingen beløbsmæssige ændringer i forhold til finanslovforslaget.

Betænkningen indeholdt i øvrigt følgende indstilling:

„Herefter indstiller udvalget finanslovforslaget for 1975-76 til vedtagelse ved 2. behandling med de af finansministeren stillede ændringsforslag nr. 1-6, men fremhæver, at der med afgivelsen af nærværende betænkning ikke fra nogen side i udvalget er taget stilling til den endelige udformning af de enkelte paragraffer. Partiernes stilling til finanslovforslaget og de enkelte dele af dette vil som i tidligere år afhænge af det videre udvalgsarbejde, herunder de ændringsforslag, der stilles til lovforslaget ved dets 3. behandling."

Efter 2. behandling af finanslovforslaget henvistes dette på ny til finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med 228 ændringsforslag fra ministrene og 502 ændringsforslag fra forskellige mindretal.

Uden for tillægsbetænkningen var der stillet 105 ændringsforslag af finansministeren samt 6 ændringsforslag af forskellige mindretal.

Efter afstemningen om ændringsforslagene blev det således ændrede finanslovforslag ved 3. behandling vedtaget med 131 stemmer imod 35 (FP, DKP og VS), medens 9 medlemmer (SF) undlod at stemme.