B 56 Folketingsbeslutning om folketingets samtykke i henhold henholdtil grundlovens § 57.

Af: Justitsminister Orla Møller (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status:
I skrivelse af 30. maj 1975 anmodede justitsministeren om folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at medlem af folketinget Erlendur Patursson indsattes til afsoning af en idømt straf af hæfte i 14 dage.

Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, henvist til udvalget for forretningsordenen, der — efter at have behandlet sagen — enstemmigt indstillede (B. sp. 733), at folketinget gav sit samtykke til, at justitsministerens anmodning blev imødekommet.

Folketinget tiltrådte 12. juni enstemmigt udvalgets indstilling (F. sp. 6331).