B 44 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af karensdage for offentligt ansatte i tilfælde af sygdom og forbedring af adgangen for selvstændigt erhvervsdrivende til at oppebære dagpenge under sygdom.

Af: Svend Andersen (FP) , Leif Glensgård (FP) , Svend Bay (FP) og Hans Bach (FP)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget har følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag til indførelse af karensdage for samtlige offentligt ansatte, således at disse ikke får løn for de første dages sygdom, samt til forbedret adgang til dagpenge under sygdom for selvstændigt erhvervsdrivende."

Ved 1. behandling udtrykte samtlige partiers ordførere med undtagelse af fremskridtspartiet skepsis overfor forslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Povl Brøndsted (V), Leif Glensgård (FP), Lone Dybkjær (RV), Henning Philipsen (SF), Oluf von Lowzow (KF), Svend Erik Sørensen (KrF), Hanne Reintoft (DKP) og Kurt Hansen (VS)