Efter 1. behandling henvist til udvalget for forretningsordenen.
Forslaget havde følgende ordlyd:
„Folketinget henstiller til regeringen at foranledige, at alle anmodninger til folketingets politiske partier om at udpege medlemmer til internationale delegationer udformes på en sådan måde, at hvis et eller flere partier giver afkald på at lade sig repræsentere i delegationen, nedsættes dennes medlemstal tilsvarende."
I bemærkningerne til forslaget siges det:
„Det er bekendt, at der blandt partierne findes forskellige opfattelser af det rimelige i for skatteyderpenge at deltage i internationale kongresser etc., der medfører rejser. Det bør derfor være op til hvert parti at bestemme, hvorvidt de vil lade sig repræsentere eller ej. Det bør derfor også være således, at tinget ikke belaster skatteyderne unødigt med at udpege repræsentanter for andre partier end dem, hvem pladserne rettelig tilfalder."
I den af udvalget for forretningsordenen afgivne betænkning hedder det:
„Et flertal (udvalget undtagen fremskridtspartiets medlemmer) bemærker:
I alle tilfælde, hvor det ved lov er fastsat, at folketinget vælger en repræsentation til deltagelse i internationalt arbejde (f. eks. Nordisk Råd, Europa-Parlamentet el. lign.), foretages valg af delegerede af folketinget som sådant og via folketingets dagsorden, og det sker ved forholdstalsvalg i overensstemmelse med grundlovens § 52, jfr. forretningsordenens § 36, stk. 1. I disse tilfælde vil antallet af de repræsentanter, som det tilkommer folketinget at vælge, ligge fast, og hvis en partigruppe undslår sig fra at indstille en eller flere repræsentanter, som den har ret til, går disse pladser videre til den eller de derefter berettigede grupper.
Undertiden giver regeringen de politiske partier adgang til repræsentation i delegationer til internationale konferencer, f. eks. FNs kvindeårskonference i Mexico 1975, således at der gives hvert af de største partier adgang til at vælge en repræsentant. I disse tilfælde er det ikke folketinget som sådant, der vælger repræsentanterne, men de politiske organisationer. Valget sker altså ikke via folketingets dagsorden. Også i disse tilfælde vil delegationens størrelse ofte være fastsat ud fra saglige synspunkter til et bestemt antal repræsentanter, således at det vil være naturligt, at hvis et parti eller flere partier undslår sig, går retten videre til et andet, men om det bør ske, må dog ganske være overladt til regeringen at afgøre, og flertallet finder ikke anledning til at give regeringen nogen almindelig henstilling med henblik på sådanne tilfælde.
Flertallet indstiller derfor forslaget til forkastelse.
Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse uændret."
Ved anden (sidste) behandling forkastedes forslaget med 122 stemmer mod 24 (FP); 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.