B 2 Forslag til folketingsbeslutning om en statslig bistandsfond.

Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Tilbagetaget
Forslaget havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om en statslig bistandsfond, der gennem statsgarantier for lån, gennem direkte statslån eller gennem statslige investeringer kan bistå sunde og konkurrencedygtige virksomheder, hvis eksistens er af særlig betydning for erhverv og beskæftigelse, men som trues af virksomhedslukning på grund af en midlertidig likviditetskrise.

Bistandsfonden, hvis midler stilles til rådighed af statskassen, ledes af et bistandsråd, medens direktoratet for egnsudvikling fungerer som fondens sekretariat.

I bistandsrådet, der udpeges af handelsministeren, skal også arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og pengeinstitutterne være repræsenteret."

Forslaget til folketingsbeslutning blev fremsat samtidig med en række andre socialdemokratiske forslag, nemlig: forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af lånerammen til egnsudviklingsformål, forslag til lov om ekstra afskrivning, forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om realkreditinstitutter, forslag til lov om midlertidige statslån til boligbyggeri og forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af kommunale investeringsrammer og lånelofter.

Forslaget var en genfremsættelse af det forslag til folketingsbeslutning, om forslagsstillerne fremsatte den 4. december 1974, omtalt under 1. samling, B II nr. 29.

Det blev, ligesom de øvrige forslag, taget tilbage den 21. februar