Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.

Ved lovforslaget foresloges en ophævelse af lov nr. 144 af 17. maj 1961 om planlægning af Køge Bugt-området med virkning fra 1. april 1975.

Om baggrunden for dette forslag udtalte miljøministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

„Køge Bugt-loven blev vedtaget i 1961 for at gøre en ekstraordinær planlægningsmæssig indsats for området i lys af den vækst, man planlagde for at få en hensigtsmæssig udbygning af det storkøbenhavnske bysamfund. Der blev i henhold til loven nedsat et udvalg, der fik til opgave at tilvejebringe et grundlag for de enkelte kommuners byplanlægning, at samordne byplanlægningen i området og at sikre områdets udvikling i en hensigtsmæssig tidsfølge. Dette har resulteret i, at udvalget i den forløbne tid har udarbejdet en dispositionsplan samt en tidsfølgeplan for området, ligesom udvalget i betydeligt omfang har bistået de enkelte kommuner i deres planlægningsarbejde og har yderligere arbejdet med forslag til rekreative områder.

Loven blev sidst forlænget i 1972, og det blev fremhævet, at spørgsmålet om lovens fremtid måtte tages op til overvejelse i forbindelse med gennemførelsen af regionplanlægningen for hovedstadsområdet.

I 1973 blev lovene om regionplanlægning i hovedstadsområdet og herefter om et hovedstadsråd gennemført. Hovedstadsrådet skal varetage de fællesopgaver, der omfatter alle kommuner i området, bl. a. udarbejde og virkeliggøre regionplanlægningen samt yde de enkelte kommuner eventuel nødvendig planlægningsbistand. Lovforslaget om ophævelse af Køge Bugt-loven må ses som en konsekvens af hovedstadsrådets etablering."

Ved første behandling blev forslaget velvilligt modtaget af ordførerne for FP, V, KF, CD og KrF. Den socialdemokratiske ordfører Knud Damgaard fandt også, at lovforslaget var en naturlig følge af udviklingen, men han udtalte dog bl. a. følgende:

„Fra folketingets side har vi en forpligtelse til at søge videreført de intentioner, som lå i Køge Bugt-planlægningen og ikke mindst i den betænkning, som fulgte forlængelsen af loven i 1972. Skal de sikres, må vi i udvalgsarbejdet formulere os på en sådan måde, at hovedstadsrådet opfordres til at sikre et samspil mellem teknikere til at fremme disse intentioner og til etablering af et politisk udvalg, dækkende de kommuner, som i lovens forstand er Køgebugtkommuner. Det bør nok ske på en sådan måde, at det ikke står som et udfordrende krav, men alligevel så stærkt at vi er sikre på, at opfordringen følges."

På linje hermed udtalte sig også ordførerne for RV, SF og DKP.

Udvalget om fysisk planlægning afgav ikke betænkning over lovforslaget inden udskrivning af folketingsvalg.