Om lovforslagets indhold skal anføres følgende:

Det centrale i lovforslaget er, at elforsyningsvirksomhed — dvs. produktion, distribution og transmission af el — kun må udøves efter bevilling. Bestemmelserne herom indeholdes i forslagets §§ 3 og 5-8. Forholdene i elsektoren kan på flere måder minde om forholdene inden for dele af kommunikationsvæsenet. Også inden for elsektoren består en række særlige tekniske og økonomiske forhold med store enheder, med opdeling på geografiske områder og med en forsyningsstruktur, som betyder, at markedsøkonomien ikke kan fungere. Bevillingssystemet kan på områder med sådanne karakteristika være et egnet middel til at fremkalde et konstruktivt samarbejde mellem det private initiativ og det offentlige.

Bevilling til produktion og distribution vil efter lovforslaget blive betinget af særlige vilkår. Blandt disse kan peges på bevillingshaveres pligt til at udarbejde udførlige planer for kapacitetsudbyg-ning. Bevillingssystemet tager herigennem sigte på at skabe grundlag for en samlet planlægning af landets elforsyning på en sådan måde, at regering og folketing får mulighed for at tage stilling til elforsyningsplanlægningen i sammenhæng med den øvrige energiplanlægning.

Det er et centralt punkt i lovforslaget, at elproduktion med kernebrændsel som energikilde kræver eneretsbevilling, der kun kan gives til en enkelt bevillingshaver, se lovforslagets § 4.

Formålet hermed er at sikre, at landets eventuelle udbygning med kernekraftværker planlægges ud fra landspolitiske overvejelser, bl. a. med henblik på placeringen af de enkelte kernekraftværker. Det kunne betyde et urimeligt spild af ressourcer, såfremt flere bevillingshavere skulle tilvejebringe ekspertise på de mange områder, som her er nødvendige.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke de bestemmelser, der skal regulere den miljømæssige og sikkerhedsmæssige side af kernekraften. Disse bestemmelser vil blive fastsat i en anden lov.

Lovforslaget indeholder ikke ekspropriationsbestemmelser, idet det efter forhandling mellem handelsministeriet og ministeren for offentlige arbejder er fundet rigtigst at bibeholde bestemmelserne herom i stærkstrømsloven — omend i en mere tidssvarende udformning. Ministeren for offentlige arbejder agter i denne forbindelse at fremsætte forslag til ændring af stærkstrømsloven.

Lovforslaget indeholder i §§ 9-12 bestemmelser vedrørende prisfastsættelsen for elektricitet og forudsætter nedsættelsen af et særligt elpris-udvalg. Baggrunden herfor er, at monopoltilsynet gennem nogen tid har haft forhandlinger med repræsentanter for elværkerne om udarbejdelsen af kalkulationsregler, jfr. § 6, stk. 2, i lov om priser og avancer, med henblik på tilvejebringelsen af et grundlag, der for en længere periode fastlægger rammerne for prisberegningen for elektricitet.

Der henvises til de udførlige bemærkninger til bestemmelserne i §§ 9-12.

Lovforslagets § 13 indeholder hjemmel for handelsministeren til, under de angivne betingelser, at udstede visse pålæg til elforsyningsvirksomhederne om lagre, brændselsanvendelse og indretning af produktionsanlæg, se § 13, stk. 1, nr. 1), 2) og 3).

Baggrunden for ønsket om en lovfæstelse af ordningen og tilvejebringelsen af hjemmel til at pålægge elforsyningsvirksomheder at indrette og drive produktionsanlæggene med bestemte former for brændsel er tre EF-direktivforslag:

1) om etablering senest 1. januar 1976 af obligatoriske mindstelagre af brændstoffer ved elværker. Lagrene skal til enhver tid gøre det muligt at fortsætte produktionen i 50 dage i tilfælde af leveringsafbrydelse af brændstoffer. Direktivforslaget omfatter såvel offentlige elproducenter som industrivirksomheder, der producerer elektricitet til eget forbrug.

2) Direktivforslag om, at opførelse af nye kraftværker, der anvender mineraloliebrændstoffer, såvel som omdannelse af eksisterende kraftværker til anvendelse af sådanne brændstoffer, skal underkastes forhåndsgodkendelse af medlemsstaternes myndigheder med henblik på at begrænse forbruget af mineralolieprodukter i kraftværker.

3) Direktivforslag om, at indgåelse af nye og forlængelse af bestående kontrakter om levering af naturgas til kraftværker gøres betinget af forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Godkendelse skal kun kunne meddeles, såfremt anvendelse af naturgas i kraftværker er påkrævet bl. a. af økonomiske, tekniske eller miljømæssige grunde.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling, inden folketingsvalget blev udskrevet.

Det genfremsattes i folketingsårets 2. samling, se 2. samling A.II. nr. 6.