L 62 Forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov.

(Forbrydelser mod kønssædeligheden).

Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget er en genfremsættelse af det af Danmarks retsforbund i folketingsåret 1973-74 fremsatte forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov. (Forbrydelser mod kønssædeligheden), se Folketingsårbog 1973-74, side 417.

Ved 1. behandling oplyste justitsministeren, at de spørgsmål, der knytter sig til straffelovens aldersgrænser for heteroseksuelle og homoseksuelle forhold er undergivet en samlet behandling i straffelovrådet, og at hun ikke ville udtale sig nærmere om forslaget, før straffelovrådets udtalelse forelå formentlig i begyndelsen af 1975. Forslaget fik principielt tilslutning af ordførerne for partierne med undtagelse af kristeligt folkeparti.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden samlingens slutning.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Kirsten Jacobsen (FP), Mette Madsen (V), Lone Dybkjær (RV), Hagen Hagensen (KF), Poul Boeg (CD), Poul Dam (SF), Willy Bracher (KrF) og Birgit Busk (U)