L 53 Forslag til lov om arbejdsmiljø.

Af:
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget. Lovforslaget var en genfremsættelse af et i forrige folketingssamling fremsat lovforslag, hvis indhold er omtalt i Folketingsårbog 1973-74, side 351 ff., hvortil der henvises, idet der i det genfremsatte lovforslags tekst alene var foretaget en mindre ændring i § 37 i konsekvens af lov nr. 330 af 19. juni 1974 om ændring af lov om almindelig arbejderbeskyttelse (bygherreansvar) .

Ved 1. behandling fik lovforslaget en overvejende velvillig modtagelse, om end der af flere af ordførerne blev udtrykt kritik over, at lovforslaget ikke var ledsaget af økonomiske konsekvensberegninger.

Arbejdsmarkedsudvalget nåede ikke at afgive betænkning over lovforslaget inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.
Partiernes ordførere
Erling Dinesen (S), Kurt M. Ipsen (FP), Povl Brøndsted (V), Ingomar Petersen (RV), Palle Simonsen (KF), Poul Boeg (CD), Aage Frandsen (SF), Willy Bracher (KrF) og Villy Fuglsang (DKP)