Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget. Lovforslaget blev fremsat og ved 1. beh. behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om søfartsuddannelse, se nærmest følgende sag.
Denne sammenhæng understreges af, at det, for at kunne gennemføre de ændringer, der er indeholdt i forslag til lov om ændring af lov om søfartsuddannelse, er nødvendigt at ændre en række sønæringsbestemmelser.
Ved forslaget til sønæringslov ophæves sønæringsbestemmelserne i bemandingsloven (jfr. lovbekendtgørelse nr. 114 af 2. april 1965, som ændret ved lov nr. 151 af 10. maj 1967) og erstattes af en selvstændig lov.
Udover at ændre sønæringsbestemmelserne, således at de ændrede uddannelsesregler kan få virkning, foreslås forskellige andre ændringer, som skyldes udviklingen inden for skibsfarten og ønsket om at sikre, at søfarende i danske skibe til enhver tid har den bedst mulige uddannelse.
Det foreslås således, at udmønstring til dækstjeneste i visse nordeuropæiske havne (§§ 19, 20 og 25) gøres betinget af, at den pågældende har gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus. Rejsemulighederne i Nordeuropa er i dag så gode, at det normalt ikke skulle volde vanskeligheder at antage folk med den rette uddannelse, selv om disse er ledige i en anden havn end den, skibet ligger i. For ikke at stille danske skibe i havne uden for Nordeuropa i den situation, at fremskaffelse af dæksmandskab med den nævnte uddannelse vil forsinke skibets afgang væsentligt, kræves i stedet for den teoretiske uddannelse en passende fartstid. I uddannelsesloven indføres erhvervsfagligt afslutningskursus for både dæksmandskab og maskinmandskab. Tiden er som nævnt ikke inde til at gøre disse afslutningskursus obligatoriske, men sønæringslovforslaget indeholder en hjemmel til at gøre dette, når udviklingen måtte gøre det påkrævet. For dæksmandskabets vedkommende sker der den væsentlige forenkling, at de tre mandskabsgrupper dæksdrenge, ungmænd og letmatroser slås sammen til én gruppe, som det er fundet naturligt at benævne ubefarne matroser.
Generelt bemærkes, at den i lovforslagets §§ 2-9, 29-31 samt 32-35 for erhvervelse af beviser som navigatør gældende synsprøve er ændret til en syns- og høreprøve. Ændringen er begrundet i et ofte udtalt ønske om af sikkerhedsmæssige grunde at sikre, at navigatører har en rimelig høreevne. Der synes i øvrigt at være international enighed om, at et tilsvarende krav skal optages i de rekommandationer om standard for uddannelse og vagthold, som er under udarbejdelse i den mellemstatslige rådgivende søfartsorganisation (IMCO). Spørgsmålet er endnu ikke underkastet en afsluttende lægelig vurdering.
De hidtidige aldersbestemmelser er i §§ 3-5, 8, 9, 29-31 og 33-35 ændret til et myndighedskrav. I § 10 er en 18 års aldersgrænse som betingelse for erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning bibeholdt, og i §§ 6, 7, 11, 12, 13 og 15 er indført krav om myndighedsalder.
Med henblik på at skabe større fleksibilitet mellem den teoretiske og praktiske uddannelse for erhvervelse af sønæringsbeviser foreslås det henlagt til ministeren at fastsætte fartskrav i de i §§ 3, 4, 6, 29, 30, 34 og 35 omhandlede tilfælde, hvor kravet alene angår en vis dækstjeneste.
Ved lovforslagets 1. behandling blev det stort set velvilligt modtaget, dog fandt flere ordførere bestemmelserne i §§ 19, 20 og 25 problematiske.
Erhvervsudvalget nåede ikke at afgive betænkning over forslaget, inden folketingsvalget blev udskrevet.
Det genfremsattes og gennemførtes i folketingsårets 2. samling, se under 2. samling, A.I. nr. 55.