Om lovforslagets formål og indhold bemærkes følgende:

Efter de gældende bestemmelser kan et underskud i den skattepligtige indkomst fradrages i den skattepligtige indkomst i de nærmest efterfølgende to indkomstår.

Ved lovforslaget foresloges bestemmelsen udvidet, så et underskud kan fradrages i den skattepligtige indkomst indtil 5 år efter og 2 år før det år, hvor underskuddet er opstået.

Om forslaget oplystes i øvrigt følgende i de ledsagende bemærkninger:

„De foreslåede bestemmelser vil særlig have betydning for indkomst ved forretningsvirksomhed, herunder i selskabsform. Opgørelsen af indkomst på ét-årsbasis kan ikke altid tage vilkårene for indkomsterhvervelsen ved forretningsvirksomhed i betragtning. Langsigtede dispositioner, f. eks. i forbindelse med udvikling af nye produktioner og markeder, kan medføre variationer i indtjeningsevnen, som ikke bør straffes skattemæssigt ved indkomstopgørelse i ét-års-perioder. "

Forslaget var et led i det radikale venstres erhvervs- og beskæftigelsesfremmende politik til bekæmpelse af den økonomiske krise. Det fremsattes sammen med følgende forslag:

forslag til folketingsbeslutning om ændring af afskrivningsloven (se B. II. nr. 6),

forslag til folketingsbeslutning om skattefrihed for virksomhedsoverskud, der udloddes til medarbejdere (se B. II. nr. 5),

forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om realkreditinstitutter (se B. II. nr. 11),

forslag til folketingsbeslutning om statslig garantistillelse for driftslån til håndværks- og mindre industrivirksomheder (se B. II. nr. 14),

forslag til folketingsbeslutning om statslån til forbedring af beboelsesejendomme (se B. II. nr. 10) og

forslag til folketingsbeslutning om statstilskud til visse miljøinvesteringer (se B. II. nr. 25).

De pågældende forslag, der blev fremsat den 28. november, nåede på grund af folketingsvalgets udskrivning den 5. december ikke at komme til 1. behandling i folketinget.