Ved forslaget opfordredes regeringen til at fremsætte forslag til lov om ændring af lov, om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om udskrivning af skat til amtskommunen, hvorefter den primær- og amtskommunale grundskyld skulle fikseres til det for skatteåret 1975-76 pålignede beløb og derefter aftrappes over en årrække på 15 år. For landbrugsejendommenes produktionsjord skulle aftrapningen dog finde sted over en periode på fem år.

Om baggrunden for forslaget anførtes følgende i de ledsagende bemærkninger:

„Som følge af de meget kraftige stigninger i ejendomsvurderingerne, der indtraf ved 15. alm. vurdering, er grundskatterne blevet en stor belastning for mange husejere, i særdeleshed ældre mennesker med beskedne indtægter, der oprindelig har engageret sig i huskøb ud fra helt andre økonomiske forudsætninger. Hertil kommer, at vurderingerne er præget af betydelig ulighed fra landsdel til landsdel, ja, ofte endog fra kommune til kommune, hvilket yderligere bidrager til, at denne beskatningsform må anses for urimelig.

Da det på den anden side af hensyn til kommunernes provenu ikke ville være muligt pludselig at afskaffe alle grundskatter, foreslås disse nedtrappet over en 15 års periode.

Motiveringen for punkt 2 er den omstændighed, at det er urimeligt, at medens en erhvervsdrivende i industrien ikke er pligtig at betale skat af sine maskiner og andet lignende, der benyttes i produktionen, skal den erhvervsdrivende i landbrugssektoren betale skat af sin produktionsjord. Centrumdemokraterne foreslår derfor en afvikling over en 5 års periode. Dog må der ikke skabes en stilling, der er bedre end stillingen for husejere, og det foreslås derfor, at der for et mindre areals vedkommende indføres samme afviklingsregler som for husejere, altså over 15 år.

Da forslaget blev fremsat samme dag, som folketingsvalget blev udskrevet (den 5. december 1974), nåede det ikke at komme til 1. behandling i folketinget.