Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at forberede de nødvendige lovgivningsinitiativer til en styringsreform efter følgende retningslinier:

A. Den samfundsøkonomiske styring.

1. Ved begyndelsen af hver folketingssamling skal regeringen fremlægge 3-årige nationalbudgetter, der tilkendegiver, hvordan den økonomiske politik, der er indeholdt i de 3-årige budgetforslag, vil påvirke den samfundsøkonomiske udvikling,

2. Der oprettes et folketingssekretariot, der kan bistå folketinget med at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af alternative økonomiske indgreb.

3. Revisionsdepartementerne overflyttes til folketinget.

B. Styring al statens udgifter.

1. Opgaver, der har en naurlig sammenhæng, samles inden for samme ministerium.

2. Administrationen af enkeltsager lægges ud i selvstændige direktorater. Opgaverne i ministerierne koncentreres om den forberedende lovgivning, den overordnede planlægning og budgetlægning.

3. Lovforslag ledsages af konsekvensberegninger fra budgetministeriet over forventede personale- og driftsudgifter samt over indflydelsen på tilgrænsende områder for såvel stat som kommuner.

Materialet skal ved større reformer være ledsaget af forsøgsresultater fra de enheder, hvor opgaven skal placeres.

4. Ved hver folketingssamlings begyndelse udarbejdes en oversigt over de samlede økonomiske konsekvenser af de lovforslag, der skal behandles i den pågældende folketingssamling. Oversigten ajourføres løbende.

5. Der gennemføres en fleksibel ansættelsesstruktur, således at enheder kan nedlægges og personer flyttes uden vanskeligheder.

6. Stillingsvurderingsprincippet gennemføres for derigennem at kunne ansætte medarbejdere alene på grundlag af deres forudsætninger for at kunne løse de stillede opgaver.

C. Styring af kommunale udgifter.

1. Ved opstillingen af 3-årige nationalbudgetter skal det tilkendegives, hvilke samfundsøkonomiske muligheder der er for de samlede kommunale udgifter.

2. De kommunale investeringer koordineres med statens investeringer gennem fælles investeringsrammer.

3. De kommunale driftsudgifter fastlægges af de enkelte kommuner. Sammensætningen af udgifterne på delområder bestemmes af kommunerne, medens et samarbejde mellem staten og kommunerne skal sikre, at kommunernes driftsudgifter over en 3-årig periode holdes inden for de rammer, der fastlægges i de 3-årige nationalbudgetter.

4. For at muliggøre dette samarbejde må:

a. Kommunerne arbejde med tre års budgetter på linie med staten og med henblik på fremskaffelse af det bedst mulige materiale som grundlag for sektorplanlægningen.

b. Præstationsbudgettering gennemføres for amter og primærkommuner.

c. Alle centralt fastsatte detailkrav og normer afskaffes og ansvaret delegeres til kommunerne.

d. De nuværende procentrefusioner erstattes fuldt ud af bloktilskud efter udgiftsbehovskriterier.

I de bemærkninger, der ledsager forslaget, henviser forslagsstillerne til Perspektivplanredegørelse II og fremhæver, at de tendenser, der ifølge PP II „tegner sig i samfundsudviklingen", medfører, at der i de næste 15 år vil blive 700.000 flere personer, der direkte eller indirekte er lønnet af det offentlige. Samtidig vil de beskæftigede i de private erhverv falde med godt 100.000.

Formålet med forslaget er at modvirke denne udvikling, der er beskrevet i PP II-planen. Forslagsstillerne ønsker en udvikling, der i den pågældende periode udvider antallet af arbejdspladser i det private erhvervsliv med 140.000, altså en forøgelse med 240.000 i forhold til PP Il-planens forudsigelser.

For at opnå den tilsigtede udvikling finder forslagsstillerne, at regeringens og folketingets beslutningsgrundlag må forbedres ganske væsentligt.

Det hedder herom i bemærkningerne til forslaget:

„Det gælder både beslutningsgrundlaget for den kortsigtede økonomiske politik (konjunkturpolitikken) og for de mere langsigtede beslutninger.

Der er grund til at understrege stærkere, end det er gjort i PP-II, at der i høj grad er behov for en bedre planlægning af den generelle økonomiske politik, selv om denne kun kan tilrettelægges for de nærmeste to til tre år.

Forfejles den kortsigtede økonomiske politik på grund af for dårligt beslutningsgrundlag, formindskes samtidig værdien af den langsigtede planlægning.

Ovenstående forslag til styringsreform sigter på at koordinere den langsigtede planlægning med den generelle økonomiske politik."

Forslaget nåede ikke at komme til 1. behandling, inden nyvalg til folketinget blev udskrevet.