B 29 Forslag til folketingsbeslutning om statslån til forbedring af beboelsesejeniomme.

Af: Ingomar Petersen (RV) , Per Gudme (RV) og Lauge Dahlgaard (RV)
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget gik ud på, at folketinget skulle opfordre boligministeren til at fremsætte lovforslag om statslån til forbedring af beboelsesejendomme efter følgende retningslinjer:

1. Statslån kan inden for et samlet beløb på 750 mill. kr. ydes til ejere af ejerboliger og til ejere og lejere i udlejningsejendomme.

2. Statslån ydes til forbedring af bestående boliger, herunder til modernisering, isolering, opretning o.lign., for så vidt arbejdet gennemføres i perioden indtil april 1976. Lånene andrager mindst 5.000 kr. og højst 25.000 ler. pr. bolig.

3. Lånene forrentes med 7% pct. p. a. og har en løbetid på 5-10 år.

I de ledsagende bemærkninger blev formålet med forslaget angivet på følgende måde:

„Det må anses for mindre sandsynligt, at det i 1975 vil lykkes at få igangsat et nybyggeri på 40.000 boligenheder som forudsat i boligforliget. For at modvirke arbejdsløsheden i byggefagene og for at fremme en ønskelig forbedring af den bestående boligmasse foreslås, at der stilles betydelige beløb til rådighed i form af billige statslån. Det er en forudsætning, at arbejdet udføres i 1975 og begyndelsen af 1976. Bestemmelserne, der supplerer visse hidtidige og særlig kommende bestemmelser i den fremtidige lejelovgivning om forbedring af boliger, vil derved fremme beskæftigelsen i byggefagene netop i den mest kritiske periode. Samtidig gøres der ved finansieringen af isoleringsarbejder en indsats for at bremse energiforbruget.

Tilvejebringelsen af de midler, der udlånes i henhold til foranstående, kan eventuelt ske ved optagelse af indenlandske statslån."

Forslaget var et led i det radikale venstres erhvervs- og beskæftigelsesjremmende politik til bekæmpelse af den økonomiske krise. Det fremsattes sammen med følgende forslag:

forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Overførsel af indkomstunderskud til senere eller tidligere indkomstår) (se A. II. nr. 78),

forslag til folketingsbeslutning om ændring af afskrivningsloven (se B. II. nr. 6),

forslag til folketingsbeslutning om skattefrihed for virksomhedsoverskud, der udloddes til medarbejdere (se B. II. nr. 5),

forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om realkreditinstitutter (se B. II. nr. 11),

forslag til folketingsbeslutning om statslig garantistillelse for driftslån til håndværks- og mindre industrivirksomheder (se B. II. nr. 14) og

forslag til folketingsbeslutning om statstilskud til visse miljøinvesteringer (se B. II. nr. 25).

De pågældende forslag, der blev fremsat den 28. november, nåede på grund af folketingsvalgets udskrivning den 5. december ikke at komme til 1. behandling i folketinget.