Ifølge forslaget skulle folketinget opfordre boligministeren til at fremsætte lovforslag om ændring af lov om realkreditinstitutter, efter følgende retningslinjer:

1, Realkreditinstitutterne skal ved salg af egne obligationer på forhånd tilvejebringe de midler, man ønsker at udlåne.

2. For nyt boligbyggeri skal gælde obligatorisk forhåndsbelåning i det omfang, byggeriets endelige finansiering agtes foretaget ved lån i realkreditinstitutterne.

I de til forslaget knyttede bemærkninger var bl. a. anført følgende:

„De to punkter i forslaget skal vurderes i sammenhæng. Formålet er for det første at skabe forudsætning for en bedre samordning mellem pengepolitik og kapitalmarked. Efter liberaliseringen af obligationshandelen over for andre lande har det fået øget betydning for Danmark at kunne føre en fast pengepolitik. Den automatiske udstedelse af obligationer, som debitorerne selv afsætter til de til enhver tid gældende markedsvilkår, vanskeliggør den pengepolitiske styring, hvilket de senere års udvikling er et stærkt vidnesbyrd om. Derfor foreslås den automatiske obligationsudstedelse erstattet af en ordning, hvorefter realkreditinstitutterne på forhånd skal tilvejebringe de midler, der efterfølgende udlånes.

For det andet tilsigter forslaget at stabilisere rytmen både i boligbyggeriet og i renteudviklingen på obligationsmarkedet. Som forholdene er i dag, hvor et nybyggeri først bliver finansieret ved realkreditlån et eller måske flere år efter igangsætningen, risikerer man, at en betydning byggeaktivitet først påvirker obligationsrenten på et meget sent tidspunkt — og omvendt varer det længe, før en nedgang i byggeriet slår igennem. Vi så det tydeligt efter de voldsomme bevægelser i byggeaktiviteten i 1972 og 1973, hvor mange af de mennesker, der satte et byggeri i gang i tillid til de obligationskurser, de da kendte, kom ud for store vanskeligheder ved den endelige prioritering, hvor pengene ikke slog til. Havde man haft mulighed for for- håndsbelåning havde man også vidst, hvor man økonomisk var henne.

Ved indførelse af obligatorisk forhåndsbelåning af nybyggeri vil finansieringsvilkårene på tidspunktet for igangsættelsen blive afgørende. Derved vil der fremkomme et samspil mellem renteniveau og omfanget af igangsat byggeri, der virker i retning af større stabilitet i byggerytme og renteudvikling."

Forslaget var et led i det radikale venstres erhvervs- og beskæftigesesfremmende politik til bekæmpelse af den økonomiske krise. Det fremsattes sammen med følgende forslag:

forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Overførsel af indkomstunderskud til senere eller tidligere indkomstår) (se A. II. nr. 78),

forslag til folketingsbeslutning om ændring af afskrivningsloven (se B. II. nr. 6),

forslag til folketingsbeslutning om skattefrihed for virksomhedsoverskud, der udloddes til medarbejdere (se B. II. nr. 5),

forslag til folketingsbeslutning om statslig garantistillelse for driftslån til håndværks- og mindre industrivirksomheder (se B. II. nr. 14),

forslag til folketingsbeslutning om statslån til forbedring af beboelsesejendomme (se B. II. nr. 10) og

forslag til folketingsbeslutning om statstilskud til visse miljøinvesteringer (se B. II. nr. 25).

De pågældende forslag, der blev fremsat den 28. november, nåede på grund af folketingsvalgets udskrivning den 5. december ikke at komme til 1. behandling i folketinget.