Forslaget gik ud på, at folketinget skulle opfordre regeringen til at fremsætte lovforslag om skattefrihed for virksomhedsoverskud, der måtte blive udloddet til medarbejdere, når udlodningen skete efter følgende retningslinjer:

1. Udlodning til medarbejdere af'overskud skal ske efter på forhånd aftalte retningslinjer, som er godkendt af finansministeren.

2. De udloddede beløb skal placeres som risikobærende investering i den pågældende virksomhed eller i en investeringsforening, der udelukkende anbringer sine midler som anlægskapital.

3. Virksomheden skal være skattefri for overskud, der udloddes.

4. Medarbejderne skal være skattefri for de udloddede beløb, der placeres som nævnt under nr. 2.

5. Når midlerne frigøres til forbrug — hvilket tidligst kan ske efter 3 års forløb — beskattes de som almindelig indkomst.

Om formålet med den foreslåede ordning udtaltes i øvrigt i de ledsagende bemærlminger:

„Forslaget har til formål at fremme tilgangen af risikovillig kapital til erhvervslivet. Endvidere er det formålet at inddrage erhvervslivets løntagere i et medarbejde om at styrke virksomhedernes økonomiske grundlag og udbygning. I en periode, hvor mange virksomheders overlevelsesevne afhænger af en afdæmpet lønudvikling, kan aftaler på de enkelte virksomheder om udlodning af overskud til medarbejderne være et naturligt supplement til lønaftalerne.

Forslaget adskiller sig fra de traditionelle skattebegunstigede opsparingsordninger i tre henseender:

De skattefrie beløb skal stamme fra overskud på den virksomhed, man er ansat på.

Midlerne skal placeres som risikovillig kapital i erhvervslivet.

Såfremt midlerne senere frigøres til forbrug, beskattes de som almindelig indkomst.

Forslaget kan i visse henseender betragtes som en udbygning af bestemmelserne i loven om særlig indkomstskat § 16 og bestemmelserne i ligningsloven § 7A. Det skal fremhæves, at nærværende forslag går ud på, at det udloddede overskud er fri for beskatning både hos virksomheden og hos medarbejderne. Det er forslagsstillernes hensigt, at de retningslinier, der udformes i henhold til nr. 1, skal indeholde en vis begrænsning af udlodningen til den enkelte medarbejder, f. eks. 25 pct. af det til den pågældende kontant udbetalte lønbeløb.

Forslaget kan også i visse henseender betragtes som et skridt i retning af økonomisk demokrati efter et overskudsdelingsprincip. Således bør midler, der placeres som risikovillig kapital, samtidig give adgang til en tilsvarende indflydelse, om hvis nærmere organisering der vil kunne træffes aftaler på de enkelte virksomheder. I det hele taget rummer forslaget mulighed for, at man på de enkelte virksomheder indretter ordningerne i overensstemmelse med de for pågældende virksomhed særlige forhold.

Der er imidlertid tale om frivillighed, og forslagsstillerne betragter ikke forslaget som det endelige svar på spørgsmlet om økonomisk demokrati."

Forslaget var et led i det radikale venstres erhvervs- og beskæjtigelsesjremmende politik til bekæmpelse af den økonomiske krise. Det fremsattes sammen med følgende forslag:

forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Overførsel af indkomstunderskud til senere eller tidligere indkomstår) (se A. II. nr. 78), forslag til folketingsbeslutning om ændring af afskrivningsloven (se B. II. nr. 6),

forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om realkreditinstitutter (se B. II. nr. 11),

forslag til folketingsbeslutning om statslig garantistillelse for driftslån til håndværks- og mindre industrivirksomheder (se B. II. nr. 14),

forslag til folketingsbeslutning om statslån til forbedring af beboelsesejendomme (se B. II. nr. 10) og

forslag til folketingsbeslutning om statstilskud til visse miljøinvesteringer (se B. II. nr. 25).

De pågældende forslag, der blev fremsat den 28. november, nåede på grund af folketingsvalgets udskrivning den 5. december ikke at komme til 1. behandling i folketinget.