Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte ændringsforslag til lov nr. 219 af 7. juni 1972 om egnsudvikling efter følgende retningslinjer:
1. Egnsudviklingsrådet underlægges arbejdsministeren.
2. Egnsudviklingsrådet skal bestå af 20 personer. Arbejdsministeren udpeger 10 personer, og LO udpeger 10 personer. Af dem, LO udpeger, skal følgende amter være repræsenteret med mindst én: Nordjyllands amt, Viborg amt, Ringkøbing amt, Ribe amt, Sønderjyllands amt, Storstrøms amt og Bornholms amt.
3. I amterne Nordjylland, Viborg, Ringkøbing, Ribe, Sønderjylland, Storstrøm og Bornholm skal der oprettes egnsudviklingsudvalg, hvoraf den ene tredjedel skal udpeges af amtsrådene, den anden tredjedel af fagbevægelsen i de enkelte amter samt den sidste tredjedel af arbejdsmarkedsnævnene.
Egnsudviklingsudvalgene har indstillingsret over for egnsudviklingsrådet ved placering af midler, og det implicerede egnsudviklingsudvalg skal spørges, inden egnsudviklingsrådet træffer beslutning om placering af midler i det pågældende amt.
Det påhviler de enkelte egnsudviklingsudvalg at undersøge behovet for egnsudviklingsmidler i de pågældende amter og at påse, at de ydede bevillinger anvendes i overensstemmelse med bestemmelsen i egnsudvikllngsloven.
4. I de virksomheder, der modtager egnsudviklingsstøtte, skal de ansattes valgte tillidsrepræsentanter have
a) fuld indsigt i virksomhedens regnskaber og økonomiske forhold i øvrigt,
b) samme rettigheder som virksomhedsindehaveren, når det gælder ansættelse, afskedigelse, forfremmelse, arbejdets fordeling og produktionens tilrettelæggelse inden for virksomhedens fastlagte budgetter.
5. De virksomheder, der modtager egnsudviklingsstøtte, skal være forpligtet til at indgå en overenskomst med den (de) fagforening(er), hvorunder de ansatte i de pågældende virksomheder sorterer."
Af de generelle bemærkninger fremgår, at forslaget først og fremmest tilsigter at gøre egnsudviklingsstøtten til en støtte for beskæftigelsen og ikke til erhvervslivet, hvilket begrunder, at egnsudviklingen foreslås placeret under arbejdsministeren i stedet for under handelsministeren.
Forslaget nåede ikke at komme til 1. behandling, inden folketingsvalget blev udskrevet.