Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.
Lovforslaget er næsten identisk med det af tidligere minister for kulturelle anliggender Niels Mathiasen d. 7/2 1973 fremsatte forslag til lov om folkebiblioteker. (Folketingsårbog 1972-73 p. 411).
Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af et ændret tilskudssystem efter objektive tilskudskriterier. Grundsynspunktet i lovforslaget er, at omfanget af de kommunale forpligtelser er begrænset, således at de svarer til mindstekravene til en biblioteksvirksomhed.
Lovforslaget indeholder i realiteten ingen forpligtelser, der rækker ud over forpligtelserne i den nugældende lov om folkebiblioteker og den med hjemmel i loven udstedte bekendtgørelse. Principforskellen mellem lovforslaget og den nugældende lov er, at der i lovforslaget ikke findes nogen bestemmelse om en fast refusion eller tilskudsydelse fra staten til kommunerne i forhold til de afholdte biblioteksudgifter. Endvidere indebærer den væsentlige begrænsning af standarder og normer på dette område, at en række afgørelser henlægges til kommunalbestyrelsen.
Om hovedpunkterne i forslaget i øvrigt bemærkes, at det af forslagets bestemmelser og bemærkningerne hertil fremgår, at folkebibliotekerne foruden bøger og andet trykt materiale tillige skal stille audiovisuelle samlinger til rådighed for sine lånere. Endvidere skal bibliotekerne virke som informationscentraler.
Om centralbibliotekerne bemærkes, at det hidtidige statstilskud til centralbiblioteksvirksomheden fremtidig ydes i henhold til lovgivningen om generelle tilskud m.v. hvorfor amtskommunerne principielt skal afholde udgifterne til den særlige centralbiblioteksvirksomhed.
Forslaget indeholder — i modsætning til den nugældende lovgivning — ingen bestemmelser om skolebiblioteker, idet disse bestemmelser overføres til folkeskoleloven.
Det forudsættes i lovforslaget, at der ved folkebibliotekerne ansættes heltidsbeskæftiget faguddannet arbejdskraft.
Statens interesser på denne lovs område foreslås fortsat varetaget af biblioteksdirektoratet, der efter forslaget giver folkebibliotekerne råd og vejledning.
Ved 1. behandling blev forslaget positivt modtaget af partiernes ordførere. Debatten drejede sig især om spørgsmålet om bloktilskuddene samt om spørgsmålet om deltidsbibliotekers overgang til heltidsbiblioteker.
Kulturudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, nåede ikke at tilendebringe behandlingen af lovforslaget og afgav den 13. juni en beretning, hvoraf fremgår, at der
"mellem ministeren for kulturelle anliggender og socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres, det konservative folkepartis, kristeligt folkepartis, retsforbundets og socialistisk folKepartis medlemmer af udvalget er enighed om,
at forslag til folkebibliotekslov fremsættes til fortsat behandling tidligst muligt i folketingsåret 1974-75,
at forslaget gennemføres således, at folkebiblioteksområdet overgår til bloktilskud efter objektive kriterier med virkning fra 1. april 1976,
at folkebibliotekerne indtil 31. marts 1976 kan påregne at få refusion efter de i folkebiblioteksloven af 1964, som ændret ved lov af 1969-1970-1971 og 1972, gældende regler,
så kommunerne nu vil kende de økonomiske vilkår, deres folkebiblioteksvæsen skal regne med at virke under i de kommende år."
Endvidere fremgår, at det i et samråd med ministeren blev gjort klart, at udgangspunktet for den i § 18 nævnte pristalsregulering af det vederlag, der ydes danske forfattere m. fl., er 1,25 kr. pr. 1. januar 1971 og 150.000 kr. til oversætterne. Beløbene ville pr. 1. april 1974 andrage 1,63 kr. og 195.000 kr.
Der opnåedes mellem ministeren og udvalget enighed om, at dette udgangspunkt også må være gældende i det lovforslag, der fremsættes i folketingssamlingen 1974-75.