Efter 1. behandllng henvist til udvalget om fysisk planlægning.

Lovforslaget er næsten identisk med det forslag til lov om ekspropriation til boligformål, som den socialdemokratiske regering fremsatte i folketinget i december 1972, men som ikke blev færdigbehandlet i folketingssamlingen 1972-73 (se herom Folketingsårbog 1972-73, side 403).

Den eneste ændring i forhold til det daværende lovforslag er, at det ved det her omhandlede lovforslag foreslås at give kommunerne adgang til at ekspropriere arealer både til bolig- og erhvervsformål.

Af forslagsstillernes begrundelse for lovforslaget anføres følgende uddrag af de ledsagende bemærkninger:

"Baggrunden for udvidelsen af den foreslåede ekspropriationsadgang for kommunerne er, at det under folketingsudvalgets arbejde med det tidligere forslag til lov om ekspropriation til boligformål i samlingen 1972-73 blev åbenbart, at der eksisterer et påtrængende planIægningsbehov for ikke alene at kunne ekspropriere arealer til boligbyggeri, men også at kunne ekspropriere til erhvervsbebyggelse.

Der er en nær sammenhæng mellem de planlægningsopgaver, der udføres af kommunerne, og kommunernes medvirken til at fremskaffe boliger og erhvervsbyggeri. Fremskaffelsen af boliger og erhvervsbyggeri er en langvarig og kompliceret proces, hvoraf byggemodningen og forsyningen med bygoder kun er en del. Fremskaffelsen af råjord vil ofte repræsentere det første skridt på en vej, der ender med tilvejebringelsen af boliger og erhvervsbyggeri. En kommunes ønske om — ud fra både planlægningsmæssige og økonomiske hensyn — at erhverve de jordarealer, der er nødvendige for at sikre en sammenhæng mellem kommunens indsats for bygge- og bymodning og det påfølgende eller samtidige erhvervs- og boligbyggeri, vil ofte støde på vanskeligheder, fordi kommunen er henvist til alene at erhverve jord i det frie marked. Tilbudspligtsloven ændrer i princippet ikke dette forhold."

Ved 1. behandling afviste miljøministeren ikke, at der, selv om der allerede forelå visse muligheder, kunne være behov for at finde yderligere veje til at sikre en rigtig planlægning. Det ville dog efter ministerens opfattelse ikke være rigtigt at tage spørgsmålet om en udvidet adgang til ekspropriation op til isoleret overvejelse nu. Problemet ville mere naturligt kunne drøftes i sammenhæng med den næste etape af planlovsreformen, som ville komme til at omfatte den kommunale planlægning. Det var ministerens agt at fremsætte lovforslag om den kommunale planlægning (se A. II. nr. 21), og han fandt det mest hensigtsmæssigt at drøfte lovforslaget i denne sammenhæng.

Lovforslaget blev efter 1. behandling benvist til udvalget for fysisk planlægning, der ikke afgav betænkning herover.