L 74 Lov om ændring af lov om boligbyggeri.

Af: Arbejds- og boligminister Johan Philipsen ()
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 307 af 19-06-1974
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven udskydes revisionen af boligbyggerilovens kollegiestøtteregler, der skulle finde sted i folketingsåret 1973-74, til folketingsåret 1974-75 (§ 108).

Som begrundelse for udskydelsen af revisionen nævnte ministeren i sin fremsættelsestale og i de bemærkninger der ledsagede lovforslaget, at bestemmelserne for kollegiebyggeriet skulle indgå i de samlede overvejelser om den fremtidige boligpolitik.

Der henvises i den forbindelse til den af udvalget den 11. juni 1974 afgivne betænkning, hvori den mellem socialdemokratiet, det radikale venstre, centrum-demokraterne, venstre, det konservative folkeparti og kristeligt folkeparti indgåede aftale om langsigtet boligløsning er gengivet.

Nævnte betænkning omfatter ligeledes forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, se nærmest foranstående sag.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 151 stemmer, 6 medlemmer (DKP) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Jakobsen (S), Kirsten Jacobsen (FP), Henning Christophersen (V), Lauge Dahlgaard (RV), Svend Tønnesen (CD), Per Bendix (KF), Henning Philipsen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Kaj Hansen (DKP) og Niels Mølgaard (DR)