Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven træder i kraft den 24. februar 1974 og afløser således det prisstop, det blev vedtaget den 15. januar 1974 (se nærmest foranstående sag). Loven ophæver den gældende lov nr. 115 af 2. april 1971 om priser og avancer, der delvis var sat ud af kraft i prisstopperioden.

Hovedprincippet i den nye lov er indeholdt i § 6, som har til formål at styrke monopoltilsynets muligheder for at foretage direkte indgreb i pris- og avancedannelsen på alle sådanne områder, hvor der skønnes at være særligt behov herfor. Indgreb forudsætter et særligt initiativ fra monopoltilsynets side, og på alle områder, hvor der ikke findes behov for direkte indgreb, vil der derfor råde fri prisdannelse, medmindre det drejer sig om sådanne forhold, som omfattes af monopollovens bestemmelser. Til gengæld er monopoltilsynets beføjelse i forhold til gældende lov udvidet til også at omfatte indgreb i avancedannelsen og til at foreskrive anvendelsen af bestemte kalkulationsregler. Lovkonstruktionen gør det muligt for monopoltilsynet at gribe ind i prisdannelsen på en mere smidig måde end efter den tidligere lov, der for hele vareområdet i det store og hele forlader sig på den obligatoriske kalkulationsregel i § 5. Monopoltilsynet vil således inden for de givne bemyndigelser få mulighed for at tilempe indgrebets karakter efter de særlige forhold inden for de enkelte områder af prisfastsættelsen på varer og ydelser.

Gør monopoltilsynet brug af sine beføjelser til indgreb i prisdannelsen efter § 6, skal det ske efter de principper, som er indeholdt i lovens § 7. Bestemmelsen fastsætter, at kostprisprincippet i almindelighed skal lægges til grund og således, at effektive virksomheder med normal kapacitetsudnyttelse skal have dækning for deres omkostninger og en rimelig nettoavance. Det er det samme princip, som er indeholdt såvel i monopolloven som i den tidligere lov om priser og avancer. Der vil således ikke på dette punkt ske nogen ændring i den bestående retstilstand på pris- og monopollovsområdet.

Medens § 6 stiller nye indgrebsmuligheder til rådighed for monopoltilsynet, er det fortsat sådan, at tilsynet efter et skøn over behovet for direkte indgreb i prisdannelsen frit kan afgøre, om det ønsker at gribe ind. Som en nydannelse er der imidlertid fastsat en pligt til indgriben, såfremt tilsynet konstaterer urimelige priser eller avancer. Bestemmelsen er udtryk for den betragtning, at det bør påhvile monopoltilsynet at gøre brug af sine beføjelser efter § 6 til at bringe urimelige priser og avancer til ophør ganske på samme måde, som det efter monopolloven påhviler tilsynet at bringe urimelige priser og konkurrencebegrænsninger inden for monopollovsområdet til ophør. En sådan pligt til at gribe ind i nærmere angivne tilfælde vil styrke monopoltilsynet, når det skal afgøres, om pris- og avanceloven skal bringes i anvendelse. Bestemmelsen vil også gøre det muligt at påklage tilsynets afgørelser til monopolankenævnet i tilfælde, hvor monopoltilsynet ikke gør brug af sin indgrebsbeføjelse, uanset om f.eks. en forbrugerorganisation mener, at der inden for et vareområde må konstateres en urimelig prisdannelse.

Lovens kapitel 5 indeholder en række bestemmelser om mærkning og skiltning m. v. der i princippet er sammenfaldende med de bestemmelser, der er indeholdt i den tidligere gældende lov om priser og avancer.

Lovforslaget fik en blandet modtagelse ved dets 1. behandling. Af udvalgets betænkning fremgår de forskellige mindretalssynspunkter således: Fremskridtspartiet anså loven for overflødig og skadelig, det konservative folkeparti anså forslaget som en skærpelse i sammenligning med tidligere prislove og socialistisk folkeparti fandt ikke lovforslaget tilstrækkeligt til at holde priser og avancer nede i den nuværende situation.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 108 stemmer (S, V, RV, CD, KrF) mod 48 (KF, FP, DR); 16 medlemmer (SF og DKP) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.