Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Om baggrunden for loven kan følgende oplyses:

Post- og telegrafvæsenets driftsregnskab for finansåret 1972-73 udviste et samlet overskud på 121,4 mill. kr.

Ved en rentabilitetsundersøgelse foretaget med udgangspunkt i materiale fra en undersøgelse i finansåret 1969-70 er det beregnet, at postsektoren i finansåret 1972-73 har givet et underskud på ca. 80 mill. kr.

På grundlag af regnskabsresultaterne for de første 8 måneder af indeværende finansår skønnes det, at driftsresultatet for hele finansåret 1973-74 vil være et overskud på 75 mill. kr. for post- og telegrafvæsenet som helhed og et underskud for postsektoren på ca. 170 mill. kr.

En for finansåret 1974-75 udarbejdet prognose udviser et underskud for post- og telegrafvæsenets driftsregnskab på ca. 235 mill. kr. og et underskud for postsektoren alene på ca. 450 mill. kr.

Denne betydelige forringelse af regnskabsresultatet i forhold til 1973-74 skyldes de store stigninger i pris- og lønniveauet; specielt betyder de store lønstigninger meget for etaten, idet ca. 70 pct. af udgifterne vedrører personaleudgifter.

For postsektorens vedkommende udgør personaleudgifterne en endnu større andel, knap 80 pct. Postsektorens personaleudgifter udgjorde således i 1972-73 1.017 mill. kr. og forventes i indeværende finansår at ville beløbe sig til ca. 1.180 mill. kr.

I prognosen for postsektoren for 1974-75 indgår allerede aftalte overenskomstmæssige lønforbedringer, som vil medføre øgede lønudgifter, der på årsbasis vil udgøre ca. 82 mill. kr. Hertil kommer udgifter på ca. 40 mill. kr. på årsbasis som følge af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. december 1974. Endvidere medfører dyrtidsreguleringen for postsektorens vedkommende udgifter pa ca. 31 mill. kr. årlig pr. dyrtidsportion, og der er i prognosen regnet med 3 nye dyrtidsportioner pr. 1. april 1974 og yderligere 3 pr. 1. oktober 1974.

Den ved loven gennemførte portoforhøjelse vil medføre følgende årlige merindtægter:

[Se opstilling i Folketingsårbogen 1973-74, side 264 og 265]

Specielt vedrørende forhøjelsen af bladportoen fremgår følgende af lovforslagets bemærkninger:

„Den nuværende bladporto har været gældende siden 1. januar 1964, og som følge af de meget betydelige løn- og prisstigninger her i landet i den forløbne tiårsperiode har indtægterne fra bladportoen således dækket en stadig faldende andel af postvæsenets udgifter til bladbesørgelsen.

For dagbladenes vedkommende foreslås en meget moderat forhøjelse, nemlig gennemsnitlig ca. 7 øre pr. dagbladsnummer, og forhøjelsen foreslås fordelt over 4 år, d.v.s. ca. 1,75 øre pr. dagbladsnummer for hvert af de 4 år.

For ugeblade, fagblade og tidsskrifter foreslås en forhøjelse på gennemsnitlig ca 24 øre pr. bladnummer, og forhøjelsen foreslås fordelt over 2 år med en noget større forhøjelse det 1. år end det 2. år. Til sammenligning kan anføres, at portoen for tryksager inden for samme vægtgrupper som de postbesørgede blade siden 1. januar 1964 (afhængig af vægten) er steget mellem 25 og 55 øre pr. forsendelse og ved dette forslag foreslås forhøjet med 10-20 øre pr. forsendelse.

For summarisk anmeldte blade (distriktsblade) har ministeren for offentlige arbejder med hjemmel i postlovens § 15. VIII., litra d, fastsat en nummerporto på 11,7 øre i stedet for den for andre ugeblade gældende nummerporto på 6,9 øre (takst B). Den særlige nummerporto for distriktsblade er ikke forhøjet siden den 1. marts 1967."

De her nævnte forhøjelser kom også til at gælde for loven i den vedtagne form.

Loven trådte i kraft den 15. juni 1974, idet dog portoforhøjelserne for aviser først havde virkning fra 1. juli 1974.

Lovforslaget fik en forholdsvis velvillig modtagelse i folketinget, idet dog flere af ordførerne vendte sig imod den store stigning i portoen på fagblade m. v.

Under udvalgsbehandlingen drøftede udvalget muligheden af at etablere en ordning, hvorefter postvæsenets underskud på bladomdelingen konteres på en særlig konto under vedkommende ressortministerium.

Ministeren for offentlige arbejder oplyste i et svar til udvalget, at han fandt, at det ville være bedst at undgå særlige tilskuds- eller konteringsordninger, og at man i alt fald bør afvente resultatet af de forhandlinger, der er i gang mellem generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet og de forskellige grupper af bladudgivere om, hvilken virkning en ajourføring af posttaksterne for blade kan påregnes at få for de forskellige kategorier af blade, inden der tages endelig stilling til spørgsmålet om en eller anden form for tilskudsordning.

I udvalgets betænkning stillede et mindretal (det radikale venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) et ændringsforslag gående ud på, at fagblade m. v. skulle have samme forholdsmæssige portoforhøjelse som foreslået for dagbladene.

Dette ændringsforslag blev forkastet.

Ved lovforslagets 2. behandling talte foruden de ovenfor nævnte ordførere: Kampmann (S) Arne Larsen (SF) og Iversen (CD).

Ved 3. behandling blev loven vedtaget med 126 stemmer mod 12 (SF, DKP), medens 16 medlemmer (KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.