Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Lovforslaget var stort set identisk med det lovforslag, der blev fremsat af daværende undervisningsminister Knud Heinesen den 15. december 1972 og genfremsat af daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard 30. oktober 1973. Lovforslaget er udførligt omtalt i Folketingsårbog 1972-73 side 417, hvortil henvises.

Ved forslagets 1. behandling udtalte undervisningsmdnisteren, at begrundelsen for, at venstre ikke havde ønsket at genfremsætte lovforslaget, dels var, at partiet ikke fandt det muligt at iværksætte en så stor og udgiftskrævende reform allerede fra 1975-76, dels var, at det på væsentlige punkter afveg fra venstres skolepolitiske synspunkter. Hun bebudede et lovforslag om ændring af folkeskoleloven, således at de bestemmelser, der havde til formål at forbedre mulighederne for at bevare de mindre skoleenheder, kunne gennemføres allerede fra foråret 1974. Venstres skolepolitiske ordfører rejste spørgsmål om at gennemføre et sådant reformarbejde i etaper.

Udenfor ordførernes række tog Heinesen (S), Ingeborg Gjerding (FP) og Arne Bjerregaard (KrF) ordet.

Undervisningsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget, men visse af lovforslagets bestemmelser blev gennemført ved vedtagelsen af undervisningsminister Tove Nielsens forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, således reglerne om afstemning ved nedlæggelse af skoler (lovforslagets § 22, stk. 4), undervisningstiden i klasser med færre end 18 børn (lovforslagets § 15, stk. 1, jfr. § 14, stk. 1), lektionstidens længde (lovforslagets § 14, stk. 2), begrænsning af lærertimeforbruget m. v. Loven er omtalt under A. I. nr. 105.