Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Om baggrunden for loven kan følgende anføres:

De nuværende bestemmelser for international buskørsel ad landevej findes i lov nr. 131 af 23. marts 1948 om international omnibuskørsel m. v., som ændret ved lov nr. 213 af 4. juni 1965, § 44, og lov nr. 155 af 10. maj 1967 (lovbekendtgørelse nr. 319 af 10. juli 1967).

I forbindelse med Danmarks medlemskab af De europæiske Fællesskaber har det vist sig, at loven ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel til administrativt at gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige til iværksættelse af fællesskabsbestemmelserne om international buskørsel, herunder fastsætte sanktioner for overtrædelse af disse bestemmelser.

I forbindelse hermed har man imidlertid ment, at der også på en række andre punkter burde foretages ændring af den gældende lov, og derfor fremsættes der forslag til ny lov.

Således bør der skabes overensstemmelse mellem EF-forordningerne og den nationale lovs bestemmelser om tilladelsespligtens omfang, ligesom der bør skabes hjemmel for, at de bestemmelser om tilladelsespligtens omfang, der er indeholdt i multilaterale eller bilaterale aftaler, som Danmark indgår, kommer til at gælde umiddelbart ved aftalernes indgåelse.

Loven bestemmer, at der til kørsel med motorkøretøjer, der er indrettet eller benyttes til befordring af 9 personer eller derover foruden føreren, kræves en tilladelse, når kørslen foregår i forbindelse med kørsel i udlandet. En sådan tilladelse meddeles af ministeren for offentlige arbejder eller i henhold til ministerens bemyndigelse af direktoratet for vejtransport.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om international godstransport med motorkøretøjer m. v. (Se herom nærmest foranstående sag).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 129 stemmer mod 7 (DKP, DR).