Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Loven giver mulighed for, at en anerkendt arbejdsløshedskasse kan bestemme, at reguleringen af dagpengenes størrelse pr. 1. april 1974 i medfør af § 46, stk. 2, jfr. § 47, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., allerede foretages med virkning fra den 1. februar 1974.

Baggrunden for lovforslagets fremsættelse var, at der siden foråret 1972 var sket en betydelig stærkere stigning i lønningerne end i den nærmest foregående periode. Efter arbejdsløshedslovens § 47 kan dagpenge højst fastsættes til et sådant beløb, at de for en uge svarer til 90 pct. af ugelønnen ved fuld, sædvanlig arbejdstid med den af Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste for alle arbejdere inden for håndværk, og industri i hele landet i nærmest forudgående april kvartal, og da dagpengene fastsættes for et finansår ad gangen, betød den nævnte lovregel, at dagpengene inden nærværende lovs gennemførelse udgjorde 90 pct. af den gennemsnitlige timefortjeneste i april kvartal 1972, og at det efter den 1. april 1974 ville være den gennemsnitlige timefortjeneste i april kvartal 1973, der skulle lægges til grund.

For at loven kunne komme til at træde i kraft den 1. februar 1974, således som det fremsatte lovforslag havde til hensigt, fremsatte arbejdsministeren under udvalgsbehandlingen ændringsforslag, hvorefter lovforslaget kunne stadfæstes straks efter dets vedtagelse, hvilket ændringsforslag blev tiltrådt af udvalget.

I den af udvalget afgivne betænkning fik lovforslaget tilslutning fra alle de i udvalget repræsenterede partier med undtagelse af det konservative folkeparti, idet dog Danmarks retsforbunds medlem af udvalget afgav følgende udtalelse:

"Et mindretal inden for flertallet (Danmarks retsforbunds medlem af udvalget) ønsker at anføre, at man finder det principielt uheldigt, at arbejdsministeren ikke har optaget forhandlinger med arbejdsmarkedets parter inden lovforslagets fremsættelse i betragtning af, at forslaget også må betragtes som et arbejdsmarkedsanliggende."

Endvidere afgav det konservative folkepartis medlemmer af udvalget i betænkningen følgende mindretalsudtalelse:

"Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan tiltræde det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag, men finder det meget betænkeligt at ændre ved den automatiske regulering af arbejdsløshedsdagpengene. Fremrykningen af regule- ringstidspunktet vil efter mindretallets opfattelse kunne få uheldige konsekvenser for senere automatiske reguleringer. Mindretallet har hæftet sig ved arbejdsformidlingskontorernes indberetning pr. 17.-18. januar 1974, hvori man sammenfattende vurderer beskæftigelsessituationen som næsten uberørt af olierestriktionerne. Da der således ikke er ekstraordinære forhold, der gør sig gældende, kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 145 stemmer mod 16 (KF).