Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Lovforslaget tilsigtede en ophævelse af valglovens "spærreregler".

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne i sin fremsættelsestale:

"Danmarks retsforbund finder, at de hidtidige "spærreregler" er i strid med grundlovens § 31, stk. 2, der påbyder, at valgloven skal sikre en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne.

I alle valg til folketinget siden 1960 er et eller flere partier ikke blevet repræsenteret i folketinget på grund af "spærrereglerne". Ca. 600.000 stemmer, svarende til ca. 50 mandater, har været uden repræsentation.

Spærrereglerne har en dobbelt virkning. Dels kommer de kandidater, vælgerne har stemt på, ikke i folketinget, dels bruges stemmerne ved valget af andre kandidater med andre anskuelser, som vælgerne netop ikke havde stemt på.

Det er grundlæggende for folkestyret, at alle vælgeranskuelser kommer til orde i tinget. Da grundloven siden 1915 har påbudt, at valgloven skal sikre dette, anbefaler Danmarks retsforbund, at valgloven nu bringes i overensstemmelse med grundloven gennem vedtagelse af det fremsatte lovforslag."

Lovforslaget gav ved 1. behandling anledning til en indgående debat, hvori også Ingeborg Gjerding, Birgit Busk, Bay (FP), Melchior, Jes Schmidt og Erhard Jakobsen (CD) deltog. Lovforslaget fik en velvillig modtagelse af Glistrup (FP), Poul Boeg (CD), Poul Dam (SF) og Freddy Madsen (DKP), medens hverken indenrigsministeren, Tastesen (S), Raunkjær (V) eller H. C. Toft (KF) kunne støtte dette. Edele Kruchow (RV) og Jens Møller (KrF) meddelte ikke deres partiers endelige stilling til lovforslaget ved 1. behandling. På tværs af de divergerende synspunkter med hensyn til dette lovforslag var der blandt flere af ordførerne sympati for, at valgloven blev underkastet en revision, der kunne gøre denne lov mere klar og tidssvarende.

Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets slutning.