L 31 Forslag til lov om midlertidig ændring af dyrtidsregulering af arbejdsvederlag.

Af: Arbejds- og boligminister Johan Philipsen ()
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Tilbagetaget
Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.

Lovforslaget var til 1. behandling sammen med forslag til lov om et dyrtidstilskud (A. II. nr. 4), forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension (A. II. nr. 5) og forslag til lov om udbyttebegrænsning (A. I. nr. 48), hvortil der henvises.

Ved nærværende lovforslag ændres den sædvanlige dyrtidsregulering midlertidigt, således at den forventede stigning på 9 points i reguleringspristallet for januar ikke i indeværende overenskomstperiode vil udløse dyrtidsportioner til lønmodtagerne. Disse portioner erstattes af dyrtidstilskud. Jfr. forslag til lov om et dyrtidstilskud (A. II. nr. 4).

Lovforslaget blev sammen med forslaget om dyrtidstilskud taget tilbage (8/2 F. sp. 1913).
Partiernes ordførere
Per Hækkerup (S), Christian Valdemar Gede (FP), Jens Frandsen (V), Henning Christophersen (V), Lauge Dahlgaard (RV), Poul Schlüter (KF), Arne Melchior (CD), Jens Møller (KrF), Poul Westergaard (DR) og Freddy Madsen (DKP)