L 22 Lov om banker og sparekasser.

Af: Økonomi- og handelsminister Poul Nyboe Andersen (V)
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 199 af 02-04-1974
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven, der træder i kraft den 1. januar 1975, reviderer gennemgribende den gældende bank- og sparekasselovgivning med det hovedsigte at tilvejebringe fuld ligestilling mellem banker og sparekasser med hensyn til virksomhedsområdet.

De principielle ændringer i forhold til gældende lovgivning er følgende:

1. Virksomhedsområdet for banker og sparekasser defineres enslydende som "bank- og sparekassevirksomhed", hvorved forstås varetagelse af funktioner i forbindelse med omsætningen af penge, kreditmidler og værdipapirer og dermed forbundne serviceydelser (§ 1, stk. 3).

2. Kravet til minimumsaktiekapital i banker forhøjes fra 600.000 kr. til 5 mill. kr. For stiftelse af sparekasser gælder tilsvarende, at der kræves en indbetalt garantikapital på 5 mill. kr. (§§ 3 og 4).

3. Med henblik på at give mulighed for øget tegning af garantikapital i sparekasser ophæves kravet om, at kun personer kan være garanter, således at også juridiske personer som foreninger, andelsselskaber m.m. kan tegne garantikapital på samme måde, som disse kan tegne aktiekapital i en bank. Endvidere fastlægges forrentningen af garantikapitalen i vedkommende sparekasses vedtægter (§ 4).

4. I sparekasser indføres arbejdstagerrepræsentation i bestyrelsen på samme måde, som der i banker i kraft af den nye aktieselskabslov (herefter citeret som AL 1973) vil blive indført arbejdstagerrepræsentation pr. 1. januar 1974 (§ 13).

5. Der indføres offentlig repræsentation i bankers bestyrelse (§ 9, stk. 1), ligesom det hidtil har været tilfældet for sparekassernes vedkommende.

6. Efter spkl. 1937 varetages ledelsen af garantsparekasserne af en generalforsamling bestående af garanterne. Generalforsamlingen vælger et tilsynsråd. I ikke-garantkasser udøves generalforsamlingens funktioner af tilsynsrådet. I disse tilfælde vil tilsynsrådet derfor være selvsupplerende. Valget af tilsynsrådsmedlemmer skal i ikke-garantkasser imidlertid godkendes af tilsynet med banker og sparekasser. Loven hjemler, at den øverste myndighed i sparekasser er et repræsentantskab, der vælges af indskyderne efter regler fastsat i sparekassens vedtægter. Herved sikres, at den kreds, der har en økonomisk interesse i sparekassens virksomhed, også får indflydelse på dens ledelse. I garantkasser foreslås der dog også tillagt garanterne stemmeret. Repræsentantskabet skal vælge bestyrelsen, der som bestyrelsen i et aktieselskab sammen med direktionen forestår ledelsen af sparekassen (§ 11).

7. Egenkapitalen i en bank eller sparekasse skal ifølge § 21 udgøre mindst 8 pct. af dens samlede gælds- og garantiforpligtelser. I konsekvens heraf er kravet i spkl. § 9 om særskilt, betryggende sikkerhed for anbringelse af sparekassers midler ikke medtaget i forslaget.

8. I § 22 indføres regler om ansvarlig indskudskapital.

9. De Europæiske Fællesskaber har 28. juni 1973 vedtaget et direktiv om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved selvstændig virksomhed inden for banker og andre pengeinstitutter. Direktivets regler skal være gennemført i medlemslandene fra 1975. I loven har man i konsekvens heraf udeladt banklovens og sparekasselovens krav om indfødsret for ledelsen i banker og sparekasser og et krav i BL § 4, stk. 2, om særskilt tilladelse til oprettelse her i landet af filialer af udenlandske banker. Oprettelse af sådanne filialer er reguleret i § 5, der endvidere indeholder bemyndigelse for handelsministeren til at fastsætte nærmere regler om udenlandske filialer.

Disse regler bygger på en indstilling i en rapport af september 1973 fra en af handelsministeriet nedsat arbejdsgruppe vedrørende adgang for udenlandske banker til at drive virksomhed i Danmark.

10. Under hensyn til den betydning, pengeinstitutterne har for samfundsøkonomien, fastsætter § 1, stk. 6, at banker og sparekasser skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god bank- og sparekassepraksis. For at sikre, at pengeinstitutternes midler ikke kan kanaliseres ud på en sådan måde, at engagementerne ikke kan følges af tilsynet med banker og sparekasser, bestemmer § 27, at engagementer med koncern- og koncernlignende forbindelser kræver tilladelse fra tilsynet med banker og sparekasser.

11. Endelig er regnskabs- og revisionsbestemmelserne udbygget i overensstemmelse med de regler, der gælder i AL 1973.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget, dog at ordførerne for S, RV, CD, SF savnede regler om samfundsrepræsentation i bankers bestyrelse, idet lovforslaget opretholdt den hidtil gældende ordning om handelsministerens ret og pligt til at udpege et medlem af sparekassernes bestyrelse.

Regler herom blev et resultat af udvalgsarbejdet. De fremgår af erhvervsudvalgets betænkning og blev ved 2. behandling vedtaget med 85 stemmer mod 74. 6 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Et ændringsforslag fra Danmarks retsforbund, der tilsigtede at ophæve den offentlige repræsentation i sparekassernes bestyrelse og således skabe fuld ligestilling mellem banker og sparekasser, blev forkastet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 125 stemmer mod 26 (SF, KrF, DKP, DR og K.).
Partiernes ordførere
Erling Jensen (S), Palle Tillisch (FP), Gustav Holmberg (V), Dagmar Andreasen (RV), Hagen Hagensen (KF), Egon Højland (CD), Aage Frandsen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Knud Jespersen (DKP) og Ole Flygaard (DR)