Beslutningen om at oprette et offentligt register for kvalificerede arkitekter skal som fremhævet af boligministeren i fremsættelsestalen ses som led i bestræbelserne for at øge dansk byggeeksport.

Forslaget tilsigter at lette adgangen for danske arkitekter, der søger ansættelse i udlandet eller ønsker at udøve selvstændig virksomhed uden for landets grænser.

Disse arkitekter er hidtil stødt på væsentlige formelle hindringer, der hovedsagelig skyldes det forhold, at anvendelsen af betegnelsen "arkitekt" og adgangen til at udøve arkitektvirksomhed i de fleste lande er forbeholdt personer, som under en eller anden form har opnået en statslig anerkendelse.

Adgangen til at kalde sig og virke som arkitekt har i Danmark — ligesom i det øvrige Norden — traditionelt ikke været knyttet til krav om dokumentation for særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Denne retstilstand er det ikke hensigten at ændre. Enhver, der måtte ønske det, vil fortsat kunne virke som og kalde sig "arkitekt", uanset optagelse i registret.

Imidlertid betyder det forhold, at en udenlandsk offentlig myndighed eller privat virksomhed ofte ikke vil være i stand til fuldt ud at vurdere arkitektens faglige niveau, en hindring for arkitektens virksomhed i udlandet.

Lovforslaget tilsigter at fjerne denne hindring ved at lette muligheden for en bedømmelse af arkitektens kvalifikationer.

Lovforslagets fremsættelse på nuværende tidspunkt skyldes navnlig, at man inden for EF som led i forhandlingerne om fri etableringsret m. v. og medlemsstaternes pligt til gensidig anerkendelse af diplomer for tiden drøfter betingelserne for en fremtidig anerkendelse af en arkitekt som "fællesmarkedsarkitekt". Man arbejder her i et foreliggende direktivforslag med et uddannelseskriterium for arkitektuddannelsen, der nogenlunde modsvarer den akademiske arkitektuddannelse på statens arkitektskole i København og Århus.

Imidlertid har en del af den danske arkitektstand, hvis kvalifikationer i øvrigt er almindelig anerkendt, ikke taget afgangseksamen fra statens to arkitektskoler. Det er på denne baggrund regeringens ønske ved fremsættelsen og gennemførelsen af lovforslaget med dets mere smidige kvalifikationskrav at kunne bidrage til en ændring af EF-direktivforslagets mere "kvantitative" uddannelseskrav og derved sikre, at så bredt et udsnit som muligt af danske arkitekter godkendes som berettigede til at drive arkitektvirksomhed såvel i EF-medlemslande som i udlandet i øvrigt.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling forinden folketingets hjemsendelse.