Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Ved loven bemyndiges finansministeren til at optage lån i udlandet til et samlet beløb af indtil 2 milliarder kr. i udenlandsk valuta.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse udtalte finansministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

"Der har i 1973 været et underskud på betalingsbalancen på ca. 3 mia kr. Til trods herfor blev valutareserven forbedret, således at den ved udgangen af 1973 udgjorde knap 8 mia kr. imod ca. 6 mia kr. ved udgangen af 1972. Denne forbedring blev bl. a. tilvejebragt gennem en omfattende privat gældsætning til udlandet, som overvejende er af kortfristet karakter.

I 1974 vil de højere oliepriser yderligere belaste betalingsbalancen, og de foreliggende skøn går ud på, at underskuddet på de løbende poster vil nå op i nærheden af 7 mia kr. Dette såvel som bl. a. finansieringen af renter og afdrag på lån i udlandet stiller store krav til valutabeholdningen. Danmarks valutariske likviditet er da også i årets første fire måneder trods hjemtagelse af offentlige lån på i alt henved 600 mill. kr. faldet med ca. 1 mia kr. til knap 7 mia kr."

I den af finansudvalget afgivne betænkning over lovforslaget indstillede et flertal (socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes, kristeligt folkepartis og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse, uændret.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag gående ud på, at finansministeren i det enkete tilfælde skulle have tilslutning fra finansudvalget til lånoptagelse, og indstillede lovforslaget til vedtagelse med denne ændring.

Et andet mindretal (retsforbundets medlem af udvalget) kunne ikke tiltræde lovforslaget og gav herfor følgende begrundelse:

"Det er retsforbundets principielle opfattelse, at det ikke er statens opgave at tilvejebringe de nødvendige lånemidler i udlandet. Det er retsforbundets opfattelse, at det alene tilkommer den private sektor, herunder først og fremmest erhvervslivet, at hjemtage den nødvendige kredit.

Ud fra den betragtning kan retsforbundet derfor kun tiltræde, at staten optager lån, hvis den har et selvstændigt behov — for eksempel finansiering af ekstraordinært store anlægsudgifter. Dette ses ikke at være til stede i det foreliggende tilfælde.

Det er i øvrigt retsforbundets opfattelse, at optagelse af statslån i det foreliggende tilfælde kun udskyder en løsning af landets økonomiske problemer.

Det må være Nationalbankens opgave at formidle den internationale likviditet, der rent faktisk er til stede.

En frigivelse af kronen vil i ikke ringe omfang bidrage til at løse Danmarks valutaproblem, således at det stadige behov for at optage udenlandske lån formindskes."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 121 stemmer mod 6 (DR m. fl.).