Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Formålet med lovforslaget var at sikre den enkelte borgers ret til at udøve erhverv eller arbejde uden dermed i kraft af et reelt obligatorisk medlemskab af en faglig organisation eller af en erhvervssammenslutning at skulle være pligtig at yde økonomiske bidrag til et politisk formål, som han ikke ønsker at støtte.

Dette skulle efter forslaget ske ved en adskillelse af sådanne bidrag, som en interesseorganisation måtte yde til politiske formål, i en særlig fond, hvortil bidrag kun kunne ydes frivilligt af det enkelte medlem.

Ved 1. behandlingen gav justitsministeren udtryk for regeringens tilslutning til den principielle opfattelse, der lå til grund for lovforslaget. (Forslaget var enslydende med et af venstre i januar 1967 fremsat forslag (årbog 1966-67, s. 537), ministeren henviste til den dengang meget indgående debat, Folketingstidende 1966-67, 2. samling sp. 1731-71). Ordførerne for fremskridtspartiet, venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti støttede forslaget, mens socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis ordførere gik imod. Erik Andersen (Fr.borg a.) (S) udtalte bl.a.: "...det må være et legalt formål i et politisk demokrati, der er opbygget som et repræsentativt demokrati, også for faglige organisationer at yde bidrag til de politiske partier eller til det politiske parti, der efter de faglige organisationers opfattelse fremmer den målsætning, som en flerhed af de faglige organisationers medlemmer har tilsluttet sig efter demokratiske behandlinger på repræsentativt sammensatte kongresser."

Retsudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning over nærværende forslag.