Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

På finansloven for 1973-74 var de samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet anslået til ca. 53,5 milliarder kr. og udgifterne til ca. 49,5 milliarder kr., således at finansloven viste et overskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på ca. 4 milliarder kr. Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på ca. 1,1 milliarder kr. fremkom der på finansloven et anslået kasseoverskud på ca. 2,9 milliarder kr.

Ved tillægsbevillingsloven opgøres det, at dette kasseoverskud er forøget til ca. 3,7 milliarder kr., der fremkommer på følgende måde:

I forhold til finansloven er indtægterne på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet øget med godt 1,5 milliarder kr., medens udgifterne kun er øget med ca. 0,1 milliard kr., hvorfor overskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet er øget med ca. 1,4 milliarder kr., således at dette overskud for 1973-74 herefter kan opgøres til godt og vel 5,4 milliarder kr.

Med nettoudgifter på kapitalbudgettet på godt 1,7 milliarder kr. fremkommer ovennævnte kasseoverskud på ca. 3,7 milliarder kr.

Et flertal af finansudvalget (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlem) indstillede tillægsbevillingslovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk folkepartis medlem af udvalget udtalte, at hans parti kunne medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillinger til militære formål.

Tillægsbevillingslovforslaget blev ved dets 3. behandling, der efter sædvane formede sig som en generel politisk debat, vedtaget med 145 stemmer mod 6 (DKP). Forinden havde folketinget forkastet et af Knud Jespersen fremsat forslag om motiveret dagsorden af følgende ordlyd:

"Idet folketinget opfordrer regeringen til at ophæve bygge- og anlægsstoppet, fortsætter tinget behandlingen af tillægsbevillingslovforslaget."

For dagsordensforslaget stemte 34, imod stemte 111, medens 4 medlemmer undlod at stemme.