Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Ved loven ophæves § 60 i lov om arbejdsformidling og arbejdsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 389 af 28. juni 1973.
§ 60 har følgende indhold:
"§ 60. Har et medlem inden for de sidste 9 måneder forud for et arbejdsophør haft en løn, der i forbindelse med eventuelle dagpenge fra kassen for denne periode svarer til hans eller fagets gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste for mere end 9 måneder, udbetales der ikke dagpenge for det overskydende antal dage (ventetid). Ventetiden kan højst være 45 dage. Der fastsættes dog ikke ventetid efter denne bestemmelse, hvis ventetiden er mindre end 3 dage. Hvis arbejdet er foregået uden for medlemmets hjemsted og derfor har medført særlige udgifter til kost eller logi, uden at der er ydet ham tilskud efter § 16, eller hvis arbejdet i øvrigt har medført særlige udgifter, fradrages disse ved ventetidens beregning.
Stk. 2. Ventetiden efter stk. 1 kan nedsættes med det antal dage, hvori medlemmet i løbet af perioden har været sygemeldt ifølge lægeerklæring eller attest fra sygekassen. De nærmere regler fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med direktøren for sygekassevæsenet."
Det oprindelige lovforslag foreslog tillige § 59, stk. 2 og 3, ophævet. Disse bestemmelser giver hjemmel til at udstede særregler om nedsættelse af dagpenge for arbejdsløshedskassen inden for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår en særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.
Det hedder nærmere i bemærkningerne:
"Baggrunden for forslaget er de urimelige konsekvenser som følge af den gældende lovs § 59, stk. 2 og 3, og § 60, som senest har givet sig udstryk i, at 124 lasteoptagere i Esbjerg er blevet dømt, hvoraf 114 fik betingede domme og 10 bødestraf.
De pågældende bestemmelser i § 59, stk. 2 og 3, og § 60 tager højde for særlige løn- og arbejdsforhold, men for § 59' vedkommende er der kun tale om, at bestemmelserne kommer til at omfatte en meget begrænset gruppe lønmodtagere, f. eks. lønarbejdende fiskere, lasteoptagere og eksportchauffører.
Forslaget tager sigte på at fjerne disse bestemmelser, som i praksis virker meget urimelige.
Det afgørende for forslagstillerne er at få fjernet de bestemmelser, der er årsagen til, at lasteoptagerne i Esbjerg kunne dømmes.
Kunne der eventuelt findes en anden løsning på problemet end at fjerne de pågældende paragraffer er forslagsstillerne også interesseret i dette. Der kunne eventuelt være tale om, at de regler, som arbejdsdirektøren fastsætter i henhold til § 59, stk. 2, blev ændret, så de pågældende lønmodtagergrupper ikke kommer i klemme, og at de stramme bestemmelser i § 60 blev lempet betydeligt."
Under udvalgsbehandlingen opnåedes der enighed om at stille et ændringsforslag, hvorefter alene § 60 blev ophævet. Om baggrunden for dette ændringsforslag, der blev tiltrådt af arbejdsministeren, hedder det i bemærkningerne til ændringsforslaget i udvalgets betænkning:
"Da arbejdsministeren over for udvalget har givet tilsagn om at pålægge arbejdsdirektøren at forhandle med landsarbejdsnævnet med henblik på at ændre de administrative bestemmelser, som er fastsat i henhold til § 59, stk. 2 og 3, således, at den nuværende forskelsbehandling, der er affødt af de eksisterende særregler, bringes til ophør, findes det upåkrævet at foreslå § 59,stk. 2 og 3, ophævet."
Lovforslaget blev med det af udvalget stillede ændringsforslag ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 156 stemmer.