Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Lovforslaget var dels begrundet i, at prisudviklingen på faste ejendomme i de seneste år har været så voldsom, at de hidtidige fradragsregler ikke slår til. Finansministeren mente derfor, at reglerne for opgørelsen af den skattemæssige fortjeneste ved afståelse af fast ejendom burde ændres, så de sikrer, at den særlige indkomstskat ikke rammer de fortjenester ved salg af fast ejendom, som alene svarer til den almindelige prisstigning for ejendomme, hvor udstykningsmuligheder eller andre særlige forhold ikke gør sig gældende. Til gengæld fandtes det rimeligt at skærpe beskatningen, hvor sådanne forhold fører til ekstraordinært store fortjenester.
Regeringen foreslog derfor, at det varierende tillæg til anskaffelsessummen forhøjes til 9 pct. p. a. og beregnes efter rentes rente-metoden, det vil sige, at rentetillægget for tidligere år indgår i det beløb, hvoraf de 9 pct. beregnes. Beregnet på denne måde vil det varierende tillæg i det 5. år efter erhvervelsen udgøre 54 pct. og i det 8. år 99 pct.
Man ønskede på den anden side at skærpe beskatningen af ekstraordinært store fortjenester. Den reelle beskatning af den skattepligtige del af fortjenesten på fast ejendom er efter de gældende regler 65 pct. Denne faktiske beskatningssats fremkommer ved, at der, inden skatten på 50 pct. beregnes, sker en forhøjelse af den skattepligtige fortjeneste med 30 pct. for personers vedkommende. For selskaber og dødsboer forhøjes fortjenesten med henholdsvis 80 pct. og 60 pct. Det foreslås at forhøje den reelle beskatning af fortjeneste på fast ejendom til 75 pct. Dette sker ved en forhøjelse af tillæggene til den skattepligtige fortjeneste. Ved den foreslåede skærpelse af beskatningen tilsigtes det tillige at opretholde det hidtidige afgiftsprovenu trods den lempelse, der sker ved forhøjelsen af det varierende tillæg.
Det blev endvidere foreslået, at beskatningen af ekspropriationserstatning lempes ved indrømmelse af et særligt fradrag på 30.000 kr. Ekspropriation er en begivenhed, som ejeren ikke selv har fremkaldt, og han har tilmed ikke som ved frivilligt salg mulighed for at nægte afståelse, hvis de tilbudte vilkår forekommer ham utilfredsstillende. Ved det foreslåede fradrag på 30.000 kr. i forbindelse med den ved forslagets § 1, nr. 5, foreslåede forhøjelse af det varierende tillæg tilsigtes det at friholde hovedparten af ekspropriationserstatningerne, navnlig ved delvis afståelse af ejendomme, fra at rammes af den særlige indkomstskat. Dette vil også gælde erstatninger, der kommer til udbetaling i henhold til kendelse om natur- eller bygningsfredning.
Det foreslås, at fradraget på 30.000 kr. også skal gælde ved frivilligt salg til en erhverver, der kunne have eksproprieret ejendommen, idet det ikke findes rimeligt, at overdragelsen af en sådan ejendom ved en mindelig overenskomst skal behandles anderledes i henseende til særlig indkomstbeskatning end overdragelse ved ekspropriation.
Under hensyn til jordfordelingens samfundsgavnlige virkninger blev det endvidere foreslået, at der indrømmes samme fradrag i fortjeneste, der opnås ved mageskifte i henhold til jordfordelingskendelse, som ved ekspropriation.
Endelig blev det foreslået, at ejere af afløste jordrentebrug får adgang til at benytte afløsningssummen som udgangspunkt for beregningen af særlig indkomst. Ved afløsningen fik staten vederlag for den stigning i jordværdien, som var indtrådt, siden ejeren erhvervede ejendommen. Det kan ikke anses for rimeligt, at ejeren, når ejendommen afstås, skal svare særlig indkomstskat af den stigning, som staten allerede har inddraget.
Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over dette.