L 113 Lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Indenrigsminister Jacob Sørensen ()
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 2 af 29-03-1974
Efter 1. behandling henvist til indfødsretsudvalget.

Ved lovens § 1 meddeles indfødsret til i alt 975 personer, for 105 personers vedkommende dog kun på betingelse af, at det senest den 30. april 1976 godtgøres, at de er løst fra deres undersåtlige eller statsborgerlige forhold til vedkommende fremmede stater.

Ifølge § 2 har loven virkning fra ugedagen efter dens stadfæstelse.

Lovforslaget blev undergivet en kort udvalgsbehandling, hvorunder indenrigsministeren fremsatte et ændringsforslag som følge af, at et ægtepar havde anmodet om, at der ikke måtte blive foretaget yderligere med hensyn til deres ansøgning.

Ved 3. behandlingen vedtoges lovforslaget enstemmigt med 131 stemmer.